Kontakt

Ubalancer på arbejdsmarkedet

Vi anklages for at skyde for højt, men måske skyder vi for lavt

Vi er ikke i tvivl om, at der vil være en markant ubalance mellem virksomhedernes behov og så den tilgængelige arbejdskraft. Fremskrivninger er et vigtigt redskab til at beskrive de tendenser, vi ser, og de kan på trods af de usikkerheder, der er, være gode inputs i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken.

I Berlingske 1. september kritiseres en fremskrivning, vi i AE har foretaget af arbejdsstyrken og beskæftigelsen frem mod 2030, som viser, at vi kan komme til at mangle ca. 100.000 faglærte i 2030.

Økonomiske fremskrivninger er altid usikre. Derfor er kritikken selvfølgelig velkommen, og vi tager gerne debatten. Vi mener, at en del af kritikken er uberettiget, og at der desuden er indikationer på, at vores fremskrivning kan være sat for lavt – og ikke for højt, som kritikken lyder.

For det første er det centralt, at manglen på faglærte er udbudsdrevet. Der vil være ca. 90.000 færre faglærte i arbejdsstyrken i 2030 ud fra vores beregninger. Det skyldes, at store årgange af faglærte går på pension, mens markant mindre årgange af faglærte kommer ind – simpelthen fordi andelen af unge, som tager en erhvervsuddannelse inden for ti år efter 9. klasse, er faldet fra ca. 30 pct. i starten af dette årtusinde til under 20 pct. i dag. Det er altså en markant ændring, som ses allerede nu, og som vi tager højde for, når vi fremskriver arbejdsstyrken. Vi forventer stort set samme antal faglærte jobs i 2030 som i dag. EU forventer også, at faglærte kompetencer vil være svære at udfylde i Danmark fremover, netop fordi de nuværende faglærte ikke erstattes af yngre.

Den grønne omstilling er faktisk et punkt, der gør, at vores fremskrivning måske kan være for konservativ. For vi har ikke med i vores fremskrivning, hvad den grønne omstilling kommer til at kræve af faglærte
Direktør Lars Andersen

For det andet fremhæver Jan Rose Skaksen og Bent Greve, at robotter og automatisering fylder mere og mere – især i industrien – og at det hidtil har betydet, at fremskrivninger som vores ikke holder vand. Vi antager dog i fremskrivningen, at omstillingen og automatiseringen af arbejdsmarkedet fortsætter i samme tempo som de sidste tre årtier. OECD har samtidig aflivet myten om, at robotterne kommer og tager vores jobs. Forskningen tyder i højere grad på, at mens nogle jobfunktioner bliver automatiseret, bliver andre funktioner mere efterspurgte.

For det tredje er der den grønne omstilling. Det er faktisk et punkt, der gør, at vores fremskrivning måske kan være for konservativ. For vi har ikke med i vores fremskrivning, hvad den grønne omstilling kommer til at kræve af faglærte med dertilhørende investeringer og anlægs- eller energirenoveringsarbejder.

Boston Consulting Group kom i foråret frem til, at der i 2030 bliver behov for 50.000-100.000 ekstra ansatte til at varetage grønne job, hvor en del af dem vil være faglærte. I Børsen talte DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, derfor om ”en reel risiko for, at manglen på medarbejdere med de rette kompetencer kan gøre det svært” at indfri klimaambitionerne. Han nævnte specifikt faglærte som elektrikere og smede og tilføjede, at manglen kun vokser, da en stor gruppe forlader arbejdsmarkedet, mens arbejdskraftbehovet til den grønne omstilling stiger.

Vi er således ikke i tvivl om, at der vil være en markant ubalance mellem virksomhedernes behov og så den tilgængelige arbejdskraft. Fremskrivninger er et vigtigt redskab til at beskrive de tendenser, vi ser, og de kan på trods af de usikkerheder, der er, være gode inputs i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken.