Virksomhederne har 15 millioner grunde til at rekruttere inden for EU

Forleden lancerede Dansk Erhverv et reformudspil, hvori der bliver argumenteret for, at det skal være nemmere at hente udenlandsk arbejdskraft. Endnu engang slår virksomhedernes talerør på tromme for at sænke grænsen i beløbsordningen, som udlændinge uden for EU skal tjene for at komme til landet og arbejde. Blandt andet Venstre bakker op.

Dansk Erhvervs brændende platform er de mange meldinger om mangel på arbejdskraft og rekrutteringsvanskeligheder. Men står det overhovedet så grelt til? Svaret er nej.

Allerede nu er der nemlig meget rig mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande. Omkring 15 millioner er arbejdsløse i EU. Det svarer til cirka fem gange størrelsen af den danske arbejdsstyrke. Arbejdskraftens frie bevægelighed gør, at de frit kan tage arbejde i Danmark uanset beløbsordningens grænse.

Når nu virksomhederne higer så meget efter udenlandsk arbejdskraft, må man formode, at de meget aktivt og ihærdigt er i gang med rekrutteringen. Men nej.

Danske virksomheder har lige nu kun slået 2.890 ledige job op i den fælleseuropæiske jobdatabase, EURES. Det er forbavsende få. Til sammenligning har norske virksomheder slået 18.910 ledige job op i EURES.

Noget tyder altså på, at danske virksomheder godt kunne gøre sig mere umage. Det klinger hult, når Dansk Erhverv kræver lettere adgang til arbejdskraft uden for EU, når virksomhederne samtidig undlader at gøre brug af de muligheder, der allerede eksisterer inden for EU.

Dertil kommer et uudtømt potentiale herhjemme. Der er langt flere arbejdsløse, end man umiddelbart tror. Udover de registrerede ledige har vi en stor gruppe på cirka 50.000 arbejdsløse, som ikke er registreret som arbejdsløse. Gruppen tæller blandt andet personer, som ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. Derudover har vi 100.000 lønmodtagere, som er på deltid, men gerne vil arbejde flere timer.

Dertil kommer, at arbejdsstyrken er kraftigt voksende i disse år. Flere og flere melder sig klar til tjeneste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken ventes at vokse med 56.000 personer fra 2021 til 2025.

Det kan også undre, at selvom virksomhederne siger, at de mangler faglært arbejdskraft, så opretter de ikke flere praktikpladser. På trods af virksomhedernes meldinger er der forsat cirka 10.000 unge, som ikke har en praktikplads i en virksomhed.

Erhvervsorganisationernes forsøg på at øge arbejdsudbuddet via lavere beløbsgrænse ligner mest af alt et smart forsøg på at fastholde arbejdsgivers marked. Det handler om at holde lønningerne nede.

Der skal to til tango og ligesom arbejdsløse skal afsøge jobmarkedet grundigt, skal virksomheder også gøre sig umage, når de leder efter arbejdskraft. I stedet for at sænke beløbsgrænsen for arbejdskraft fra lande uden for EU, bør virksomhederne gøre sig mere umage med rekrutteringen inden for EU. Det behøver vi ikke ændre i beløbsordningen for.