Vækst og klima kan godt gå hånd i hånd

I sidste uge kom Danmarks Statistik med dugfriske tal for Danmarks udledning af drivhusgasser. Tallene rummede en vigtig nyhed:

Industrien her i landet har mindsket sin samlede udledning af drivhusgasser med fire procent fra 2018 til 2019.

Det er interessant, fordi industrivirksomhederne i samme periode øgede deres produktion med fire procent.

Hvis vi kigger længere tilbage – f.eks. til 1990 – viser tallene samme historie.

I 2019 var udledningen af drivhusgasser faktisk en tredjedel lavere end niveauet i 1990, mens industrien i samme periode øgede sin produktion med cirka 56 procent. Det er dog ingen sovepude for industrien, for vi har et ambitiøst 70-procentsmål at nå i 2030.

En global showcase
Den ellers omdiskuterede ”grønne vækst” er altså virkelighed i dagens Danmark, selvom vi fortsat er langt fra klimamålsætningen. Den grønne vækst bliver virkeliggjort af omstillingsdygtige virksomheder i Danmark, der både nedbringer udslippene og gør samfundskagen større, fordi de øger deres produktion og dermed velstanden i samfundet.

Når danske virksomheder nedbringer deres udslip af drivhusgasser, er det imidlertid ikke dét, der redder planeten. Det er Danmarks aftryk på det globale klimaregnskab for beskedent til. Men det betyder ikke, at vores bidrag er ligegyldigt.

Til gengæld kan danske virksomheder med en innovativ tilgang vise resten af verden, hvordan produktion og klimahensyn godt kan følges ad. De udvikler morgendagens teknologier, optimerer produktionsprocesser, ressourceforbrug og mere til for at omstille sig.

Det vil både være godt for klimaet, for dansk eksport og for dansk velstand. Det giver os en grund til ikke at være alt for pessimistiske på klimaets vegne.

På den måde bliver danske virksomheder over en bred kam også til en global showcase, der viser andre spillere på industrimarkedet rundt om i verden, hvordan grøn vækst kan realiseres.

Udslippene outsources til andre lande
Vi kan ikke være en global showcase med det eksportpotentiale, der ligger i det, hvis ikke industrien får pladsen til at omstille sig.

Det er en vigtig pointe at have med, når politikerne snart skal skrue en ny drivhusgasafgift sammen. En afgift på drivhusgasser bør nemlig tage højde for, at industrien gradvist skal kunne omstille sig, sådan så mindre udslip godt kan ledsages af en øget produktion.

Hvis man indfører en afgiftsmodel for drivhusgasser, der ikke levner plads til netop en gradvis omstilling af den energitunge industri, vil konsekvensen være, at tusindvis af gode, danske industrijob forsvinder ud af landet sammen med drivhusgasserne, der så fortsat og ufortrødent sendes ud i atmosfæren fra nye lokaliteter.

Vi er jo lige vidt med klimaet, hvis virksomhederne så bare kan svine i fred fra udlandet, fordi der ikke er de samme krav som herhjemme. Det vinder hverken klimaet eller danske lønmodtagere på.

Løsningen er derfor, at virksomhederne gør deres produktion grønnere i Danmark.

Det ser vi eksempelvis hos Aalborg Portland, der i sidste uge indgik en ny samarbejdsaftale med regeringen om at nedbringe sit CO₂-udslip. Det giver mening. Cementproducenten er nemlig Danmarks største enkeltstående CO₂-udleder, og aftalen går på, at udledningen nedbringes med minimum 660.000 tons CO₂ inden 2030 og yderligere reduktioner på vejen mod 70-procentsmålsætningen.

Uden at gå i detaljer om Aalborg Portland er virksomheden et eksempel på, hvorfor det som hovedregel giver mening at lade industrivirksomheder blive grønnere herhjemme i stedet for at risikere, at de rykker produktionen til lande, hvor de kan svine mere, alene fordi vi ikke har formet en afgift på drivhusgasser klogt.

Der er ingen tvivl om, at en ensartet afgift på udledning af drivhusgasser vil være et effektivt redskab til at nå vores ambitiøse klimamål som samfund. Men vi skal også tænke os om.

Hvis vi ikke tænker os om, vil konsekvensen være, at vi ”outsourcer” drivhusgasudslippene til andre lande og mister danske arbejdspladser.

Bragt i Berlingske 26. september 2020