Kontakt

Vækst og grøn økonomi

Tre gode grunde: Derfor er borgerløn en dårlig idé i Danmark

Fænomenet borgerløn er i denne tid til debat - både som følge af Thomas Pikettys nye bog, hvor en form for borgerløn foreslås - og som følge af coronakrisens indvirkning på verdensøkonomien og arbejdsmarkedet. Cheføkonom Erik Bjørsted argumenterer i denne artikel for, hvorfor borgerløn er en dårlig idé.

Den franske stjerneøkonom Thomas Piketty fremlægger i sin nye bog ”Kapital og ideologi” en række forslag til, hvordan det socialt retfærdige samfund bør indrettes.
 
Et af Pikettys forslag er en form for borgerløn, som også har været diskuteret i den hjemlige debat. Han foreslår konkret, at staten skal supplere folks indkomst op, hvis deres indkomst er på under 60 procent af gennemsnitslønnen. 
 
Set med mine øjne er der dog særligt tre grunde til, at en borgerløn – nærmest uanset den konkrete model – er en dårlig ide. Især i Danmark.
 
Dyr ordning
For det første vil borgerløn være en utrolig dyr ordning. Hvis vi siger, at alle danskere i arbejdsstyrken skal have den gennemsnitlige dagpengesats, vil det koste over 500 milliarder kroner. Det svarer til mere end kommunernes og regionernes driftsudgifter til sammen.
 
Hvis vi som samfund skulle have råd til en sådan ordning, ville det altså kræve markante nedskæringer andre steder. Og hvis vi skulle have en billigere ordning, hvor alle stadig får en universel basisindkomst, vil konsekvensen være et utroligt lavt ydelsesniveau.

Konsekvensen af borgerløn vil med al sandsynlighed blive lave ydelser til alle.

En slags statsstøtte
For det andet vil borgerløn kompensere for virksomhedernes lave lønninger. Den ville simpelthen fungere som statsstøtte til virksomheder, der aflønner deres medarbejdere dårligt, fordi medarbejderne vil kunne få borgerløn ved siden af deres lønindkomst.

Meningen med vores kollektive sikkerhedsnet er vel ikke, at staten skal understøtte et lavtlønsarbejdsmarked?

Fravær af forventninger
For det tredje er problemet med borgerlønnen, at den har et indbygget fravær af forventninger til borgerne.

Det er en falliterklæring, hvis vi som samfund ikke har en tro på, at alle mennesker har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet – også selvom arbejdsmarkedet ændrer sig, og nogle jobtyper forsvinder.

Vores aktive arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsessystem er jo et forsøg på at investere i mennesker og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Og det virker faktisk. Danmark er blandt de lande i Europa, som får flest arbejdsløse i job.

Der er en klar tendens til, at lande, som investerer mange penge i den aktive arbejdsmarkedspolitik, også får en højere andel af arbejdsløse i job.

Rockwoolfondens Forskningsenhed har også tidligere vist, at høje investeringer i den aktive arbejdsmarkedspolitik og lav ulighed går hånd i hånd. Det gør en borgerløn uden betingelser og forventninger til gengæld ikke.

Derfor er borgerløn en dårlig idé i Danmark.

Bragt i Netavisen Pio tirsdag d. 5. maj 2020