Tilbagetrækning for nedslidte sikrer grundlaget for velfærdsaftalen

Berlingske har lanceret et nyt format, der har navnet ”Berlingske nuancerer”. Et glimrende tiltag, som jeg gerne vil bidrage til. I forbindelse med Socialdemokratiets udspil til differentieret tilbagetrækning kunne Cepos og Berlingske fortælle, at forslaget kommer til at koste milliarder og koster tusindvis af job.

Det fik Berlingske til i en leder at beskylde Socialdemokratiet for at ”genoplive Anker Jørgensens økonomiske politik”. Lederen var signeret af Ole P. Kristensen, som i øvrigt er medlem af Cepos’ bestyrelse.

De store ord og historiske sammenligner skyldes, at Socialdemokratiet har foreslået en mindre justering af pensionssystemet således, at nedslidte får mulighed for helt eller delvist at trække sig tilbage 2-3 år før pensionsalderen. I forslaget er der afsat 3 mia. kr. til formålet.

Til sammenligning så har den nuværende regering siden 2015 gennemført skattelettelser for 27 mia. kr. Det er altså 9 gange mere end, hvad en differentieret tilbagetrækning vil koste.

I forhold til arbejdsudbuddet så viser Cepos’ og Finansministeriets beregninger, at det vil blive sænket. Det er ikke så mærkeligt, da forslaget umiddelbart giver flere mulighed for tidligere at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er heller ikke mærkeligt, at det giver et umiddelbart velstandstab, når de personer, der trækker sig tilbage, ikke længere har en lønindkomst eller har en lønindkomst, der er lavere. Men de gør det jo, fordi de får en velfærdsgevinst, selvom de får en indkomstnedgang – også når man tager højde for den tidligere folkepension.

Som bl.a. tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler til Politiken, er det for ”naivt og bogholderagtigt kun at se på den isolerede effekt på arbejdsudbuddet af en mindre justering”. En tidligere tilbagetrækning kan nemlig være med til at sikre opbakning til velfærdsaftalen fremover.

Velfærdsaftalen indebærer, at politikerne hvert 5. år skal vedtage at forhøje pensionsalderen. En aftale, som har sikret holdbarheden i dansk økonomi i årtier fremover. Sikres der ikke opbakning til det, så får vi ikke realiseret det beregnede potentiale i fremtiden, som vi håber. Som Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger til Politiken: ”På den lange bane kan det sikre et større arbejdsudbud, hvis man laver en mindre justering, der i første omgang betyder et lidt mindre arbejdsudbud. Det kan nemlig sikre, at reformen ikke bliver rullet tilbage”.

Af velfærdsaftalen fra 2006 fremgik det, at indsatsen for at forebygge nedslidning og styrke arbejdsmiljøet skulle styrkes. Som det stod skrevet i forordet: ”Det vil styrke grundlaget for senere tilbagetrækning”. Endvidere stod der, at systemet naturligvis fortsat skal sikre gode tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte og en efterlønsperiode på fortsat 5 år.

Da Lars Løkke Rasmussen de facto afskaffede efterlønsordningen i 2011, opstod der et problem, idet - som regeringen skrev i 2006 - grundlaget for senere tilbagetrækning blev svækket.

En nødudgang for de personer, som ikke er syge nok til at komme på førtidspension, men som er nedslidte, er vigtig af flere årsager. Det er et fundament til at sikre opbakning til velfærdsaftalen, og det er samtidig en mulighed, der kan sikre nedslidte en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

I dag er der med seniorførtidspensionen en mulighed for tidligere tilbagetrækning for personer, der er inden for 5 år fra pensionsalderen. Der er imidlertid en meget væsentlig forskel mellem retten til tidligere pension og så at komme på seniorførtidspension. Kriterierne for at komme på seniorførtidspension er lige så skrappe som kriterierne for at komme på førtidspension. Indholdsmæssigt er der ingen forskel mellem førtidspension og seniorførtidspension andet end behandlingstiden. Det er således en ordning for dem, der er for syge til at kunne arbejde. Til gengæld er ydelsen ret høj.

Derfor sikrer seniorførtidspensionen heller ikke de tilbagetrækningsmuligheder for nedslidte, som det var formuleret i velfærdsaftalen fra 2006. Det vil en differentieret tidligere folkepension gøre. Og dem, der vil gøre brug af den, må ”betale” med en lavere ydelse i form af folkepension sammenlignet med den højere førtidspensionsydelse.

Bragt i Berlingske d. 30. marts 2019