Kontakt
Regeringen mangler milliarder i sin sundhedsreform
Selvom regeringens sundhedsudspil indeholder en "nærhedsfond" på 6 mia. kr., vil der mangle penge til sundhedsområdet de kommende år. De 6 mia. kr. er nemlig ikke nye penge, og samlet set følger sundhedsbevillingerne ikke med det pres, der kommer fra det stigende antal ældre og børn de næste år.
Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler i øjeblikket om en ny sundhedsreform. Selvom udspillet indeholder en nærhedsfond på 6 mia. kr., vil sundhedsområdet mangle finansiering de kommende år. Det skyldes dels, at de 6 mia. kr. er ikke nye penge, men kommer fra allerede vedtagne puljer, dels at det vil kræve store investeringer i sundhedsvæsenet, hvis det skal følge med det stigende pres fra en hastigt aldrende befolkning. Konsekvensen af den politisk, regeringen lægger op til, er velfærdsforringelser – også inden for sundhed.
selv hvis regeringen bruger alle de offentlige forbrugskroner på sundhed, mangler der fortsat midler til, at serviceniveauet i sundhedsvæsenet kan følge med befolkningsudviklingen
Frem mod 2025 vil befolkningsudviklingen med flere børn og ældre give et øget pres på sundhedsområdet. Hvis sundhedsområdet skal følge med demografien, skal det offentlige forbrug - alene til sundhedsområdet – vokse med 12½ mia. kr. Regeringen har afsat 11-11½ mia. kr. til al offentligt forbrug (her ser vi bort fra løftet i forsvarsudgifterne). Så selv hvis regeringen bruger alle de offentlige forbrugskroner på sundhed, mangler der fortsat midler til, at serviceniveauet i sundhedsvæsenet kan følge med befolkningsudviklingen.
Hvis hele det afsatte beløb til offentligt forbrug anvendes på sundhed, er konsekvensen samtidig, at der ikke er nogen penge tilbage til at dække det demografiske pres på andre områder i den offentlige sektor. Børnepasning, skoler og øvrig ældrepleje vil dermed have udsigt til forringelser i forhold til i dag, fordi antallet af brugere (både børn og ældre) stiger, uden at de får flere ressourcer.
De penge, regeringen skyder i fonden, kommer nemlig fra puljer, der allerede har været afsat på finanslovene og dermed allerede er indregnet i det offentlige forbrug
Hvordan kan det være, når nu man har introduceret en nærhedsfond på 6 mia. kr.? Det skyldes, at nærhedsfonden ikke løfter den samlede ramme for det offentlige. Det fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen til sundheds- og ældreudvalget.
De penge, regeringen skyder i fonden, kommer nemlig fra puljer, der allerede har været afsat på finanslovene og dermed allerede er indregnet i det offentlige forbrug. Derudover regner regeringen med at kunne frigøre ca. 1½ mia. kr. i administrative besparelser ved at nedlægge regionsrådene. De 1½ mia. kr. er penge, vi allerede bruger i dag. Om man overhovedet kan frigøre så mange penge ved at nedlægge regionsrådene, er i øvrigt forbundet med stor usikkerhed. Der skal nemlig samtidig oprettes 21 sundhedsfællesskaber rundt om i landet, hvilket næppe er helt billigt at gøre. Den sidste del af fonden er penge, som skal bruges til at bygge sundhedshuse. Også disse kommer fra midler, man allerede har afsat til offentlige investeringer.
Samlet er der med fonden ikke afsat en eneste krone mere til velfærd. Regeringen ryster pengeposen, men der kommer ikke nye mønter i. Konsekvensen er, at danskerne står over for velfærdsforringelser de kommende år – også på sundhed.
Indlægget er bragt på Finans.dk
