Regeringen løber fra ansvaret og lader velfærden betale for flygtninge

I slutningen af april offentliggjorde regeringen Danmarks konvergensprogram 2016. Her fremgår det, at flygtningetilstrømningen giver et positivt bidrag til den offentlige økonomis sundhedstilstand. Det resultat har skabt en livlig debat i medierne den seneste uges tid.

Resultatet er overraskende fordi regeringen gentagne gange har fremstillet flygtningetilstrømningen som en byrde for dansk økonomi. Det er da også et anerkendt resultat, at flygtninge og indvandrere fra ikke vestlige lande giver et negativt bidrag til den offentlige økonomi på lang sigt. Det er et resultat, som kan findes i flere analyser baseret på de samme beregningsmodeller som Finansministeriet bruger. Også af den grund er det umiddelbart besynderligt, hvordan man i konvergensprogrammet er kommet frem til et modsatrettet resultat.

Årsagen er imidlertid ganske enkel. Regeringen tager nemlig penge fra velfærden for at betale udgifterne til den øgede flygtningetilstrømning frem til 2020. I de gængse analyser er det indregnet, at der skal findes finansiering til det øgede pres på det offentlige forbrug, der følger af at skulle modtage, integrere og uddanne flygtninge. Finansministeriet har beregnet, at flygtningetilstrømningen frem mod 2020 giver anledning til et udgiftspres på 6,4 mia. kr. I stedet for at finde en ansvarlig måde at finansiere udgifterne, vælger regeringen i konvergensprogrammet at tage pengene fra et i forvejen meget stramt offentligt budget frem mod 2020. De 10 mia. kr., der er i umiddelbart råderum frem til 2020, er ikke engang nok til at håndtere det demografiske pres på de offentlige budgetter. Hvis det offentlige forbrug skal følge med demografien kræver det faktisk et løft på hele 17 mia. kr. i perioden 2017-2020.

Ved at tage pengene fra velfærden kommer regeringen frem til, at flygtningetilstrømningen giver et positivt bidrag til den finanspolitiske holdbarhed på 0,15 procent af BNP, hvilket svarer til en permanent forbedring af de offentlige budgetter på ca. 3 mia. kr. (2016-niveau). Men det skyldes altså at de 6,4 mia. kr. er holdt uden for regnestykket. Hvis regeringen skulle finansiere de 6,4 mia. kr. der tages fra velfærden vendes plus til minus, og holdbarheden forværres i stedet med 0,15 procent.

Foruden udgifter til offentligt forbrug, trækker flygtninge også på udgifter til indkomstoverførsler. Men frem mod 2020 forventes det at gå lige op med skatteindtægter mv. fra de 30 procent af flygtningene, der i beregningerne antages at komme i arbejde. Regeringen har imidlertid en målsætning om, at 50 procent af flygtningene kommer i arbejde. Lykkes den målsætning, kan flygtningetilstrømningen give et plus på den offentlige saldo allerede i 2020.

Regeringens beregninger i konvergensprogrammet er ikke blot ”talgymnastik”, sådan som beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er citeret for at mene i Politiken d. 5. maj. Det er udtryk for en meget klar politisk prioritering. Der skal skæres i velfærden for at skabe råderum til skattelettelser.

Regeringen har allerede delt rundhåndet ud med skattelettelser i den seneste finanslov: Registreringsaften er sat ned, NOx-afgiften er sat ned, bo- og arveafgiften for erhvervsvirksomheder er sat ned, håndværkerfradraget er forlænget, og grundskylden er fasfrosset i 2016. Og til efteråret er der lagt op til forhandlinger om endnu flere skattelettelser.  

Alt i mens bliver der skåret stadig tættere ind til benet i kernevelfærden. Nu skal der så findes yderligere 6,4 mia. kr. på budgetterne, som regeringen ikke selv vil tage ansvar for at finde finansiering til.

Bragt i Berlingskes Politiko d. 14. maj 2016