Produktivitet er hovedingrediens til øget velstand og grøn omstilling

Når man følger den økonomiske og politiske debat, får man nemt det indtryk, at hvis en økonomisk plan ikke øger arbejdsudbuddet, så øges velstanden ikke. Bl.a. har regeringens finanslovsforslag været kritiseret for ikke at øge arbejdsudbuddet og savne en økonomisk motor. Det er imidlertid en misforståelse. Den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi har historisk været produktivitetsvæksten og faktisk ikke arbejdsudbuddet.

Produktiviteten, som måler hvor meget værdi der bliver skabt pr. arbejdstime, har historisk været vores vigtigste kilde til vækst og velstand. Selv fra 2013 til 2018, hvor produktiviteten i gennemsnit kun er vokset med 1,1 procent om året og hvor reformer har øget arbejdsudbuddet markant, kan timeproduktiviteten forklare mere end 75 procent af vores velstandsfremgang. Det er derfor ikke arbejdsudbuddet, som er den vigtigste økonomiske valuta, men derimod produktiviteten.

Produktiviteten kan øges ved at øge uddannelsesniveauet, investeringer i infrastruktur, forskning og udvikling og gennem innovation. Produktivitetsvæksten øges derimod ikke ved at presse syge overførselsmodtagere ud på arbejdsmarkedet eller ved at insistere på, at nedslidte lønmodtagere skal blive endnu længere tid på arbejdsmarkedet.

Danmark har gennemført mange udbudsreformer, som bl.a. betyder at vi har kurs mod den højeste pensionsalder i EU, ligesom vi har svækket det sociale sikkerhedsnet. Potentialet for yderligere udbudsreformer er efterhånden udtømt.

Selvom man med kontanthjælpsreformen i 2013 og kontanthjælpsloftet i 2016 sænkede ydelserne og skar ind til nervespidserene, har der stort set ikke været nogen beskæftigelseseffekt af disse tiltag. Det understreger behovet for et sporskifte i reformdebatten, og et behov for en ny generation af reformer, hvor man fokuserer på kvaliteterne i arbejdsstyrken, så produktivitetsvæksten øges.

Øget produktivitet er også en hovedingrediens, hvis vi skal sikre en grøn omstilling. Højere produktivitet handler netop om, hvordan vi kan gøre tingene på en smartere måde, så vi kan skabe større værdier med færre ressourcer. Med højere produktivitet kan vi øge befolkningens levestandard uden at belaste miljøet og klimaet.

Uden produktivitetsvækst vil øgede grønne afgifter alt andet lige medføre dyrere varer og tab af arbejdspladser, men det kan imødegås, hvis produktivitetsvæksten øges.

Desværre tegner produktivitetsvæksten svag de kommende år. Netop derfor bør det være politikernes hovedprioritet at sikre en højere produktivitetsvækst de kommende år. Her hjælper de klassiske udbudsreformer ikke. Det er derimod uddannelse, infrastruktur samt forskning og udvikling vi skal satse på.

Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 6. november