Pædagoger er en mangelvare: Her er svarene

Coronakrisen har endnu en gang sat fokus på det akutte behov for at rekruttere flere pædagoger til børnene i landets daginstitutioner. Nye krav til hygiejne og mindre børne-grupper har gjort en i forvejen hektisk hverdag endnu mere presset.

 

Frem mod 2025 står vi over for udmøntningen af den politiske aftale om minimumsnormeringer, der skal tilføre 5.000 nye pædagoger til vuggestuer og børnehaver. Oveni står vi over for en voldsom stigning i børnetallet: Ifølge Danmarks Statistik vil der komme 53.000 flere børn i 0-6 års-alderen de næste 10 år. Vi skal rekruttere yderligere 9.000 pædagoger bare for at følge med børnetallet.

 

Det kræver handling. I første omgang ved at ansætte de cirka 2.000 pædagoger, der er ledige i dag, og ved at tilbyde fuldtid til pædagoger på deltid.

 

Der vil også på sigt være brug for utraditionelle metoder. Lige nu arbejder 11.000 pædagoger – svarende til hver niende uddannede pædagog – uden for det traditionelle pædagogområde. De arbejder typisk i anden offentlig administration eller handel. Det viser en analyse fra AE.

 

Coronakrisen er en mulighed for at tiltrække nogle af de 11.000 pædagoger, der måske nu oplever mindre jobtryghed. Med behovet for 14.000 flere pædagoger de næste ti år kan der være noget nær jobgaranti. Samtidig vil minimumsnormeringerne mærkbart forbedre de pædagogiske rammer.

 

Bedre vilkår og normeringer påvirker også fødekæden: Det bliver mere attraktivt at starte på en pædagoguddannelse, hvis der er jobgaranti og udsigt til ordentlige rammer for det pædagogiske arbejde.

 

Vi skal tiltrække flere unge til pædagoguddannelsen. Både dem, der kommer direkte fra en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke får brugt deres studentereksamen til at læse videre.

 

Regeringen har et erklæret mål om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Det stiller store krav til kvaliteten i vuggestuer, børnehaver og SFO’er.