Kontakt

Offentlige udgifter

Mens de ældre venter på hjælp, giver regeringen skattelettelser

Regeringen har givet skattelettelser for milliarder af kroner, og De Konservative har foreslået nye topskattelettelser. Samtidig viser tal fra VIVE, at mange tusinde ældre ikke modtager hjælp, selvom de ikke kan klare sig selv.

I denne uge kom der en ny undersøgelse fra VIVE, der viser, at 73.000 svage ældre ikke modtager hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre. De får ikke hjælp, selvom de angiver ikke at kunne klare sig uden hjælp.

Samtidig viser tal fra Skatteministeriet, at regeringen har gennemført skattelettelser for 27 mia. kr. siden 2015. De er indfaset i 2025. Med øje på, hvor lidt handlerum der er i dansk økonomi fremadrettet, skal man ikke bruge avancerede kuglerammer for at se, at nye skattelettelser vil betyde yderligere forringelser i den offentlige service.

At give skattelettelser – og topskattelettelser - er naturligvis en helt legitim politisk prioritering. Men man skal ikke bilde folk ind, at det ikke koster velfærdskroner. Hvis vi gerne vil have en tidssvarende offentlig service de kommende år, er der ikke råd til skattelettelser. Faktisk er der dårligt råd til overhovedet at følge med de mange flere børn og ældre, vi forventes at blive i de kommende år.

Det er en politisk prioritering, hvad man vil. Man skal bare ikke bilde folk ind, at de kan få det hele.

Antallet af ældre stiger markant i disse år. Alene siden 2015 er antallet af personer over 80 år steget med mere end 24.000. De kommende år, fra 2019 til 2025, vil antallet af ældre over 80 år stige med yderligere 79.000 personer. Det svarer til en stigning på 30 pct. Men der er ikke kun udsigt til flere ældre. Også antallet af små børn stiger markant de kommende år. Danmarks Statistik forventer en stigning på 13 procent børn i alderen 0-5 år frem til 2025.

De seneste år har regeringen ikke afsat penge nok til de offentlige servicetilbud. Det betyder, at der i dag er et betydeligt efterslæb i forhold til, hvor mange flere brugere vi er blevet af de offentlige servicetilbud, og hvor meget mere velstående samfundet er blevet i samme periode. Konsekvenserne kan vi se i form af forringet velfærd.

Kort sagt: Vi bruger færre penge på hver enkelt borger. Den kedelige nyhed er, at der med de nuværende planer ikke er udsigt til, at velfærden bliver rettet op. Finansministeriet har regnet på, hvad det vil kræve at følge med den demografiske udvikling. Hvis de offentlige udgifter pr. bruger skal være de samme som i dag, skal vi bruge 22,5 mia. kr. ekskl. forsvar frem mod 2025. Og det er altså kun for at opretholde den udgave af den offentlige service, som vi kender i dag. For når velstanden stiger i samfundet, og vi som borgere oplever at blive mere velstående, stiller vi også højere krav til behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, til faciliteterne i skoler og institutioner og den teknologi, som f.eks. politiet har til rådighed - for bare at nævne nogle eksempler. Det koster også penge.

Hvis det offentlige forbrug pr. bruger både skal følge med demografien og kunne levere en tidssvarende offentlige service, koster det endnu mere end de 22,5 mia. kr.

I regeringens seneste 2025-planer er der kun afsat omkring 11 mia. kr. ekskl. forsvar, hvilket betyder, at den offentlige service vil blive udhulet år for år, og det skyldes bl.a., at man har vedtaget at bruge 27 mia. kr. på skattelettelser.

Det er klart, at hvis nogle offentlige serviceområder bliver prioriteret, så vil det betyde færre penge til resten af den offentlige sektor, hvis man skal holde sig inden for regeringens overordnede ramme. Dermed kan en prioritering af eksempelvis sundhedsområdet betyde færre lærere eller pædagoger.

Hvis vi ikke skal se endnu flere ældre, der ikke får den hjælp, de har brug for eller stigende normeringer i daginstitutionerne, så har vi ikke råd til skattelettelser – heller ikke i toppen, som De Konservative foreslår. Det kunne være rart, hvis vi kunne få det hele – men sådan fungerer virkeligheden desværre ikke. Skattelettelser er ikke gratis, og det er prioriteringen af sundhedsvæsenet, ældreplejen og børneområdet heller ikke. Hvilket samfund, vi skal have i fremtiden, er et politisk spørgsmål. Man skal bare ikke bilde folk ind, at de kan få det hele.

Indlægget er bragt i Berlingske d. 2. marts 2019