Kriser kræver, at flere ufaglærte bliver faglærte

Hvert år forsvinder tusindvis af ufaglærte job. Det sker af flere grunde: For eksempel har globaliseringen flyttet job til udlandet, og den teknologiske udvikling betyder, at nogle typer job er blevet overflødige.

Uanset coronakrisen vil den teknologiske fremgang fortsat medføre ændringer på arbejdsmarkedet. Ifølge OECD vil automatisering især koste ufaglærte job.

Det er en god ting for samfundet at udnytte teknologiske fremskridt, fordi de gør os rigere. Når ufaglærte job nedlægges, betyder det dog også på kort sigt, at nogle lønmodtagere skubbes ud af arbejdsmarkedet. Det sker i endnu højere grad under økonomiske kriser.

En ny AE-analyse viser nemlig, at selvom antallet af ufaglærte job er faldet år efter år, sættes der turbo på denne udvikling under lavkonjunktur. Der er derfor grund til at tro, at det samme sker i den aktuelle krise.

Coronakrisen startede som en sundhedskrise og har sat sig i vores bevidsthed. Det er let at forestille sig, at vi ikke lige foreløbig vender tilbage til den verden, vi kendte før krisen. For eksempel vil rejsebranchen nok ændre sig alene som følge af coronakrisen. Det gælder formentlig også restauranter og andre dele af oplevelsesøkonomien.

Det betyder, at nogle af de lønmodtagere, som har mistet jobbet siden marts, ikke har et job at vende tilbage til, når krisen er ovre. Beskæftigelsesministeriet melder, at over 50.000 ufaglærte har meldt sig ledige under krisen. Ufaglærte er dermed den gruppe på arbejdsmarkedet, som er hårdest ramt af krisen.

Coronakrisen sætter turbo på de udfordringer, som mange ufaglærte i forvejen står overfor. Tøver vi med at handle, risikerer vi, at mange ufaglærte vil blive efterladt på perronen, når automatiseringstoget kører videre efter krisen.

Samtidig står vi over for en massiv grøn omstilling af vores samfund, som kræver flere faglærte: elektrikere, der skal udvide elnettet til biler, og smede, der skal opsætte vindmøller på havene.

Slår to fluer med ét smæk
Derfor er det nu, vi skal udnytte situationen til at løse to problemer på én gang: Vi skal opkvalificere ledige ufaglærte, mens arbejdsmarkedet ikke har brug for deres arbejdskraft. Det vil ruste de ledige til at finde arbejde, når konjunkturerne vender. Samtidig vil virksomhederne også få adgang til den arbejdskraft, de får brug for.

Hvis ikke de lediges kvalifikationer matcher dem, virksomhederne efterspørger, vil det skade fremtidens velstand. Derfor er det positivt, at regeringen i en ny, bred aftale sætter turbo på opkvalificeringen.

Vi ved fra undersøgelser, at der er en række barrierer for, at man efteruddanner sig. Mange oplever det benspænd, at de under normale omstændigheder har for travlt på jobbet.

En anden stopklods er, at mange lønmodtagere ikke ser behovet for opkvalificering. Andre studier peger desuden på økonomiske barrierer.

Andre barrierer kan være, at nogle ufaglærte ikke har lyst til efteruddannelse, fordi de har dårlige erfaringer med skolegang.

Med regeringens brede opkvalificeringsaftale kan man håbe, at flere barrierer nedbrydes.

Netop nu er der bedre tid til efteruddannelse. Coronakrisen har måske også gjort, at flere har fået øjnene op for vigtigheden af opkvalificering.

Bragt i Avisen Danmark den 18. juni 2020