Kontakt

Grundskole

I folkeskolen kan vi stille alle børn lige, hvis vi investerer i den

Uddannelse er adgangsbilletten til et godt voksenliv, og det starter i folkeskolen. Der skal investeres mere i folkeskoler med mange udsatte børn.

Alt for mange unge får ikke en uddannelse. I gennemsnit er det hver femte 25-årige, der ikke har fuldført mindst en ungdomsuddannelse.

At stå uden en uddannelse på tærsklen til voksenlivet betyder dårlige odds for at klare sig godt i arbejdslivet. Dermed bliver manglende uddannelse både dyr for den enkelte, men også for samfundet, fordi man typisk har dårligere arbejdsmarkedstilknytning og lavere indkomst.

Jeg havde selv en klasselærer engang, der sagde, at den eneste måde, han kunne behandle os ens på, var at gøre forskel.
Chefanalytiker og projektchef Mie Dalskov Pihl

Den familie, du fødes i, har desværre stadig stor betydning for dine chancer for, hvordan du klarer dig i uddannelsessystemet. Børn af forældre med kort uddannelse eller dårlig arbejdsmarkedstilknytning har markant dårligere chancer for at få en uddannelse.

Folkeskolen er en af nøglerne til at løse problemet. Folkeskolen er nemlig et af de steder, hvor vi for alvor har en chance for at gøre op med den negative sociale arv. Men det kræver, at vi tør tage livtag med de udfordringer, vi kender.

Mange ufaglærtes børn mistrives

En forudsætning for at lære noget er, at man er glad for at gå i skole. Men der er markante forskelle på, hvordan eleverne trives, og hvordan de klarer sig i skolen. Børn af ufaglærte har mere ondt i skolelivet end børn af akademikere. Mange mobbes eller har fysisk ondt i maven.

Til afgangsprøverne klarer elever fra hjem, hvor forældrene har lange uddannelser, sig markant bedre. Det gælder også i de mindre klasser.

Jeg havde selv en klasselærer engang, der sagde, at den eneste måde han kunne behandle os ens på, var at gøre forskel.

Vi er nødt til at erkende, at eleverne kommer i folkeskolen med vidt forskellige forudsætninger. Vi skal investere mere i de elever, der har behov for en ekstra indsats. Alle elever skal lære at læse, skrive og regne, uanset hvor de kommer fra. Kun på den måde kan vi dæmme op for den negative sociale arv – og på den måde stille alle børn lige.

Flere midler til skoler med udsatte børn

Det handler om kvaliteten af undervisningen. Som samfund skal vi investere flere ressourcer i de skoler og de elever, der ikke lykkes. Der er mange forskellige håndtag at trække i.

En mulighed er at tilføre flere midler til de skoler, der har de mest udsatte elever. Engang var skolen den institution, hvor man mødte hinanden på tværs af sociale klasser, men den blandede skole er på tilbagetog. En del af forklaringen er, at vi bor mere og mere opdelt. En anden er, at flere børn går i fri- og privatskole.

Begge dele trækker i retning af at de mest ressourcestærke elever går på én type skoler, mens de mest udsatte elever går på andre skoler.

Rockwoolfonden viste sidste sommer, at der var en tendens til at de dygtigste lærere søgte ansættelse på de mest attraktive skoler. Det er de mest ressourcestærke børn, der får undervisning af de mest ressourcestærke lærere. En løsning kan være at gøre det mere attraktivt for de dygtigste lærere at tage et job på de udsatte skoler.

Sidst – men ikke mindst – skal det være muligt for skolerne og kommunerne at sætte målrettet ind med særlige indsatser over for de elever, der har behov det. Det kan være elever, der trives dårligt eller fagligt falder bagud.

Tolærerordninger eller andre former for målrettede indsatser af enten faglig eller social karakter er bud på løsninger. Følgeforskningen har mange bud på indsatser, der virker. For eksempel intensive sprogforløb eller særlige indsatser i matematik.

Fremtidens folkeskole skal sikre et godt fundament til videre uddannelse for alle børn. Uddannelse er adgangsbilletten til et godt voksenliv.