Kontakt

Beskæftigelse

Frygten for overophedning er overdrevet

Beskæftigelsen er i dag rekordhøj. Men når man følger debatten, sidder man nemt tilbage med et indtryk af, at det næsten går for godt, og at manglen på arbejdskraft er så stor, at vi står på randen til en overophedning. Frygten for overophedning er overdrevet.

Samtidig med at beskæftigelsen vokser, er der også stadigt flere, som udbyder deres arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Faktisk har det under dette opsving været karakteristisk, at beskæftigelsen og arbejdsstyrken er vokset langt mere i takt, end det var tilfældet under opsvinget fra 2004 til 2008. Faldet i arbejdsløsheden har under dette opsving derfor været meget behersket. Den udvikling, forventer vi, vil fortsætte de kommende år.

Arbejdsløsheden falder stille og roligt, og selvom arbejdsløsheden skulle komme lidt under sit strukturelle niveau, eller beskæftigelsen kommer lidt over sit strukturelle niveau, er det ikke det samme, som at økonomien bliver overophedet.

Det så vi op igennem 90’erne, hvor beskæftigelsen i lange perioder lå lidt over det strukturelle niveau, uden at økonomien blev overophedet. Den vedvarende stigning, vi så i beskæftigelsen op gennem 90’erne, skyldtes ikke kun arbejdsmarkedsreformer og en forbedret beskæftigelsesindsats for de arbejdsløse, men skyldtes også de overvejende gode konjunkturer, vi oplevede op gennem 90’erne, som gav et moderat pres på arbejdsmarkedet.

Et moderat pres på arbejdsmarkedet kan være en langsigtet gevinst for økonomien, bl.a. fordi det er lettere for gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet at finde et arbejde, når der er rift om arbejdskraften. De gode tider kan fx hjælpe flygtninge og indvandrere i job og få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. På den måde kan de gode tider flytte økonomiens strukturelle ”grænser”.

Vi skal forsøge at gentage kunststykket fra 90’erne ved at opkvalificere arbejdsstyrken og holde fast i en forsigtigt afdæmpet finanspolitik. Det kan vi godt gøre, uden at vores stærke konkurrenceevne lider varig skade.

Hvis efterspørgslen her og nu er så stor, at virksomhederne ikke kan følge med, er det ikke udtryk for, at arbejdsstyrken i Danmark er for lille, men snarere at man sælger sine varer for billigt.

Når man ser på de offentlige finanser, er der ikke nogen strukturelle ubalancer, som kalder på udbudsreformer. Vores offentlige finanser er kernesunde, og vi har allerede gennemført så mange udbudsreformer, at potentialet for yderligere reformer er begrænset. Hvis man nærmer sig en situation med decideret overophedning, hvor vores konkurrenceevne kan tage skade, er svaret ikke udbudsreformer, men derimod en stramning af finanspolitikken.

Bragt på Finans.dk d. 5. november 2018