Flere uddannelsespladser kan bremse ledigheden blandt unge

COVID-19-PANDEMIEN vil få vidtrækkende følger. Desværre bliver en af dem, at mange dimittender til sommer får voldsomme problemer med at komme i arbejde.

Derfor er det positivt, at uddannelses- og forskningsministeren for nylig tilkendegav, at hun nu vil se på oprettelse af flere studiepladser. Hun pegede på, at flere studiepladser kan komme på tale på visse studier, for eksempel it-ingeniør- og læreruddannelserne.

Det er rigtigt set. Men der er også andre oplagte uddannelser at tage fat på.

På erhvervsakademierne uddannes for eksempel serviceøkonomer, der typisk arbejder i hotel-, konference- og restaurationsvirksomheder eller i turistbranchen. For dem er det netop nu et svært tidspunkt at blive færdig med uddannelsen på.

Hotel- og restaurationsbranchen er et af de områder, der er allerhårdest ramt af coronakrisen, og fordi Danmark i høj grad er et land, der lever af at eksportere til andre lande, vil også eksportbrancherne - herunder industrien - blive ramt som følge af coronakrisen.

Vi frygter derfor, at mange nyuddannede havner bagerst i en skræmmende lang ledighedskø. Det kan i sidste ende koste dyrt for både samfundet og den enkelte.

Når nyuddannede indleder deres karriere med ledighed, sætter det sig på såvel beskæftigelseschancer som lønniveau i mange år efter. Derfor mener vi, at flere nyuddannede bør få bedre muligheder for at bruge den nære fremtid på at læse videre og udvide deres kompetencer, mens økonomien kommer sig. Det kan for eksempel være på de top-up-uddannelser, hvor nyuddannede med en kort videregående uddannelse kan læse videre.

Tag serviceøkonomerne som eksempel.

De har en kort videregående uddannelse, som kan efterfølges af en professionsbacheloruddannelse i international hospitality management. En top-up-uddannelse.

Problemet er netop, at top-upuddannelsen er dimensioneret, hvilket vil sige, at der er et begrænset antal pladser, og at de unge derfor kan have svært ved at få en plads. Det gælder også områder inden for it, for eksempel digital konceptudvikling og webudvikling. Det betyder, at erhvervsakademierne hvert år må afvise mange kvalificerede ansøgere.

Vi ser også problemstillingen på nogle af grunduddannelserne på erhvervsakademierne, for eksempel procesteknolog-, it-teknolog-og datamatikeruddannelsen, der også har begrænset optag og ofte må afvise kvalificerede ansøgere.

På disse uddannelser ser vi konkrete muligheder for, at man med flere studiepladser kan afbøde nogle af de negative konsekvenser af coronakrisen i de i forvejen hårdt pressede brancher.

Hvis man suspenderede dimensioneringen på uddannelserne midlertidigt, indtil arbejdsmarkedet igen er stabiliseret og økonomien rettet op, så ville det flytte unge - dem med en ungdomsuddannelse og de nyuddannede - fra ledighed til fortsat uddannelse. Det vil der være både menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster ved.

Debatindlægget er skrevet af Mie Dalskov Pihl,  chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og Niels Egelund, formand for rektorkollegiet i Danske Erhvervsakademier.

Bragt i Politiken den 24. maj 2020