Kontakt
Der er ikke et problem med underskud, Corydon – du ser spøgelser i budgetlovsdebatten
Danmark har ikke haft problemer med offentlige underskud siden starten af 1980’erne, og udgiftsstyringen er forbedret siden da på nærmest alle punkter. Blandt andet derfor er et underskudskrav på en halv procent unødigt stramt.
Bjarne Corydon advarer i Børsens leder den 17/2 mod Nationalbankens og vismændenes anbefaling om at lempe budgetlovens underskudskrav fra en halv til en hel procent af BNP. Det vil ifølge Corydon føre til ’styringsslaphed’. Men Corydon ser spøgelser.
Danmark har ikke haft problemer med offentlige underskud siden starten af 1980’erne, og i de 40 mellemliggende år har vi forbedret udgiftsstyringen på nærmest alle punkter. Derfor kan vi godt tillade os selv noget mere fleksibilitet til at håndtere midlertidige udgifter, end budgetloven gør i dag.
Når vi ser hen over den periode, Danmarks Statistik har tal for, så har Danmark på intet tidspunkt haft problemer med, at offentlige underskud har bidt sig fast. Det viser statistiske analyser. Efter år med underskud er de offentlige finanser med andre ord blevet konsolideret igen. Omkring 1980, hvor vi var hårdt ramt af oliekrisen, fik vi store underskud i et par år, men også det fik man rettet op på uden en budgetlov. Selvom den offentlige gæld er steget i lavkonjunkturer, er den derfor blevet nedbragt igen i gode tider.
Selvom den offentlige gæld er steget i lavkonjunkturer, er den derfor blevet nedbragt igen i gode tider.
Det betyder, at den offentlige saldo og gæld udviklede sig helt efter lærebøgerne – også før budgetloven, der trådte i kraft fra 2014. Vi har ikke en tendens til systematiske underskud, og det havde vi heller ikke før budgetloven.
Det er ikke kommet af sig selv. For som Corydon skriver, er balancen mellem kortsigtede og langsigtede interesser født skæv. Men op gennem 80’erne, 90’erne og 00’erne formåede vi faktisk at sikre den balance ved hjælp af en lang række praksisser og styringsgreb, som stadig står ved magt.
Top-down-budgetlægning, et stærkt økonomiudvalg og økonomiske planer med mellemfristede balancemålsætninger er ikke sexede størrelser, der trækker store overskrifter. Men historisk har de praksisser tilsammen vist sig at være tilstrækkeligt til at sikre, at den offentlige gæld bliver nedbragt i gode tider. De praksisser og regler skal vi selvfølgelig holde fast i.
Hvis vi gør det, giver de historiske erfaringer ingen grund til at tro, at et underskudskrav på én procent vil føre til gældsproblemer.
