De rige skal betale skat – ufaglærte skal uddannes

I mandags kunne man på forsiden af Berlingske Business læse, at Danmark er nordisk mester i topskat. Ifølge Cepos skader det dansk økonomi, at vi har den topskat, vi har.

Hvorfor udsætte danske lønmodtagere for dette nordiske mesterskab, lyder det fra cheføkonom Mads Lundby Hansen. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man få det indtryk, at vi har en dystopisk topskat, der skader almindelige lønmodtagere. Det er selvfølgelig ikke tilfældet.

Fakta er: 1) at den påståede forøgelse af arbejdsudbuddet ved en lettelse af topskatten er usikker, 2) at det kun er de rigeste, der betaler topskat.

Vi hører igen og igen, at det vil øge arbejdsudbuddet, hvis vi letter topskatten. Der er som sådan god ræson i at øge arbejdsudbuddet, men det er forkert, at topskattelettelser skulle være det bedste redskab.

Det bagvedliggende argument er, at flere vil arbejde mere, hvis man øger grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Der er dog store usikkerheder forbundet med effekterne af at lette på topskatten.

Ifølge det studie, som Finansministeriet bruger til at konkludere, at arbejdsudbuddet vil stige ved lavere topskat, er det nemlig sådan, at de forventede adfærdseffekter på arbejdsudbuddet ikke er signifikante for mænd. Det samme konkluderer en nyere undersøgelse fra de økonomiske vismænd. Med andre ord er de beregnede jobeffekter for mænd ikke til stede eller så små, at de ikke kan måles. Og det er ganske væsentligt. Det er nemlig i overvejende grad mænd, der betaler topskat. Således er fire ud af fem topskattebetalere mænd.

Det er kun blandt kvinder, at der forventes at være adfærdseffekter på arbejdsudbuddet af en lavere topskat. Men den gruppe udgør altså kun en femtedel af topskattebetalerne.*

Bundlinjen er, at hvis vi ønsker at øge arbejdsudbuddet, så får vi ikke ret meget ud af at pille ved topskatten.

Når Cepos taler om, at danske lønmodtagere betaler topskat, er det måske værd at overveje, hvem der egentlig betaler topskat i Danmark. Det er ikke almindelige lønmodtagere.

Der er historisk få, der betaler topskat i Danmark. Og det er de rigeste. Ikke hr. og fru Danmark. Faktisk er det færre og færre, der betaler topskat i Danmark. I 2008 var der således én million topskattebetalere, mens der i 2017 var en halv million. I 2022 vil det ifølge Skatteministeriet være 437.000 personer, der betaler topskat. Det svarer til ni procent.

I AE har vi undersøgt, hvem der betaler topskat. Det gør meget få almindelige lønmodtagere som pædagoger, murere og tømrer. Og hvis de gør, er det, fordi de har bijob eller driver selvstændig virksomhed ved siden af. Tværtimod er det typisk læger, ingeniører, advokater og økonomer, der betaler topskat. Det kan jeg ikke se som en uretfærdighed i et progressivt skattesystem.

Der er betydelige usikkerheder forbundet med beregningerne af effekter på arbejdsudbuddet, hvis man letter topskatten. I stedet vil pengene være bedre brugt på uddannelse.

I AE har vi regnet på effekten af at opkvalificere ufaglærte unge til faglærte. Vores beregninger viser, at det allerede efter fem år giver overskud for det offentlige, hvis vi formår at uddanne 2.000 ekstra ufaglærte om året.

Dertil kommer, at Danmarks BNP vil stige med 12. mia. kr. og arbejdsudbuddet stige med 13.000 personer. Det er større effekter end ved en afskaffelse af topskatten – selv hvis man ser bort fra den nævnte usikkerhed. I modsætning til skattelettelserne vil en investering i et uddannelsesløft til ufaglærte unge tilmed reducere uligheden, da det jo kommer personer med lavere indkomster til gode.

Det er en mere fornuftig måde at bruge pengene på.

Indlæg bragt i Berlingske d. 23. november 2019

* Præcisering: Fjerner man topskatten, vil 4/5 af provenuet gå til mænd