Kontakt

Grundskole

Cepos har ret om velstillede børn i privatskoler – der er flere end i folkeskolen

Hvert femte barn i 1. klasse i landkommunernes privat- og friskoler er fra overklassen eller den højere middelklasse. Kun hvert tiende barn er fra arbejderklassen.

Cepos præsenterede i Berlingske torsdag den 10. september en ny analyse, der blandt andet undersøgte, landkommunernes fordeling af børn, der går i privat- og friskoler sammenlignet med folkeskolen.

Analysen viser, at hvert femte barn (19 procent) i 1. klasse i landkommunernes privat- og friskoler er fra overklassen eller den højere middelklasse. Kun hvert tiende barn (11 procent) er fra arbejderklassen.

30 procent af børnene i privat- og friskolerne i landkommunerne er fra arbejderklassen. Til sammenligning udgør arbejderklassens børn 37 procent i folkeskolernes 1. klasse.

Dermed tegner analysen fra Cepos det samme billede som de tal, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde for nylig:

Der er relativt flere velstillede børn i privat- og friskolerne i landkommunerne end i folkeskolen, ligesom der er færre børn fra arbejderklassen på privat- og friskolerne sammenlignet med folkeskolen.

Cepos har lavet deres analyse ud fra vores datagrundlag, og konkluderer i deres analyse, at børn fra arbejderklassen også går på privatskoler, samt at forskellene er små. Vi er enige i, at der også er børn fra arbejderklassen i privat- og friskolerne, men den centrale pointe er, at det sker sjældnere. Vi er derimod ikke enige i, at forskellene er små. På tværs alle kommunetyper er andelen af velstillede børn større i fri- og privatskoler end i folkeskolen. I gennemsnit er andelen af børn fra eliten 9 procentpoint større i fri- og privatskolerne end i folkeskolen på 1. klassetrin. Forskellen er 13 procentpoint blandt eleverne 8. klasserne. Som beskrevet ovenfor er andelen af de mest velstillede børn i fri- og privatskolerne næsten dobbelt så stor som i folkeskolerne blandt eleverne i 1. klasse i landkommunerne.

Uanset hvordan man ser på tallene, så viser de – i lighed med andre opgørelser fra blandt andet Danmarks Statistik, Epinion og KL – at der er flere velstillede børn i privat- og friskolerne, og at det også gælder i landområderne.

Tendensen er med til at trække i retning af en stadig større opdeling af danske skolebørn. Den øgede polarisering bekymrer os, fordi den kan få konsekvenser for, hvor godt danske skolebørn klarer sig.

Når velstillede børn i større stil går i skole med børn, der ligner dem selv, og børn af knap så velstillede børn gør det samme, så kan det få betydning for den undervisning, de rammer og den skolegang vores børn får.

Det kan gå ud over børnenes muligheder for at klare sig godt, men det kan også gå ud over folkeskolens muligheder. Når de mest velstillede i stigende grad går uden om folkeskolen, så bliver elevsammensætningen i folkeskolen tungere.

Løsningen er, at vi som samfund skal holde nøje øje med udviklingen. Vi skal sikre os en stærk folkeskole, der er et attraktivt valg for alle forældre, så vi i højere grad kan sikre os at direktørens datter og sosu-assistentens søn fremover mødes i den samme skole.

Bragt i Berlingske den 14. september 2020