Berlingske og forskellen på kort og lang sigt

Berlingske opstiller onsdag den 5. august en falsk modsætning mellem mig og en række økonomer.

Selv om vi i AE på lederpladsen på side 2 bliver bedt om at ”stikke piben ind”, ønsker jeg alligevel at bidrage til, at billedet kommer til at fremstå en anelse mere nuanceret.

Længere inde i avisen har Berlingske – i en mere journalistisk behandlet artikel – talt med en række af landets fremmeste økonomer om, hvorvidt tidlig tilbagetrækning vil have en effekt for dem, der er blevet arbejdsløse som følge af coronakrisen.

Svaret fra økonomerne er blandt andet, at det ikke virker på længere sigt – og henviser til erfaringerne med efterlønnen. Hvis lederskribenten på Berlingske havde læst sin egen avis hen over sommeren en anelse mere grundigt, var han stødt på præcis samme svar i min klumme den 4. juli:

”Det er klart, at når man gør plads til f.eks. unge på arbejdsmarkedet i en krisetid ved, at ældre kan få lov til at gå fra, så er det kun noget, der virker på kort sigt.”

Det er i øvrigt samme argument, senioranalytiker Emilie Agner Damm fra AE fremfører i Berlingskes artikel den 5. august.

Når vi fremfører, at man ville kunne se en effekt på den korte bane, er det fordi, at coronakrisen i høj grad har ført til flere arbejdsløse i brancher, der især er kendetegnet ved hårde arbejdsmiljøer og mange ufaglærte og faglærte.

Hvis nogle af de ældre lønmodtagere i de brancher fik en tidligere pension, vil det kunne skabe jobåbninger og luft på arbejdsmarkedet for yngre generationer. Her og nu. På kort sigt. På længere sigt er antallet af jobs bestemt af det arbejdsudbud, vi har.

Tidligere pension skal gennemføres, fordi den er socialt retfærdig, og fordi den medvirker til den folkelige opbakning til fortsat at hæve pensionsalderen. Og så skaber den på kort sigt luft og jobåbninger på et kriseramt arbejdsmarked, hvor der pt. er mangel på jobs.

Bragt i Berlingske den 7. august 2020