Kontakt

Skat

Arveafgift er sund fornuft – også økonomisk

En lavere arveafgift på generationsskifte skader produktiviteten og skaber et skattehul. Desuden har arveafgiften ingen negative effekter på økonomien. Det mest fornuftige er derfor at justere arveafgiften for de familieejede virksomheder til 15 pct., som den er det for alle andre.

Regeringen vil justere arveafgiften for arvinger af familieejede virksomheder, så den bliver på samme niveau, som for alle andre. Det lyder jo nærmest helt fair, men fik alligevel Berlingske til at kalde det ”Et umoralsk korstog mod familieejede virksomheder”.

En myte i argumentationen lyder, at det er skadeligt for væksten i samfundet, at arvinger af de familieejede virksomhederne skal betale samme arveafgift som alle andre.

Lad os se nærmere på arveafgiften for arvinger af de familieejede virksomheder. For nogle år siden var arveafgiften på 15 pct., som den er det for alle andre. Den tidligere regering valgte, at bo- og gaveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder skulle sættes ned fra 15 pct. til 5 pct. En skattelettelse, der koster ca. 1 mia. kr.

Økonomisk set er arveafgiften en af de mindst forvridende skatter, vi har, og at foretrække frem for skat på arbejde, når vi skal skaffe penge til at finansiere vores velfærdssamfund. Arveafgiften har nemlig ingen negative effekter på arbejdsudbud eller vækst.

Tværtimod har bl.a. de økonomiske vismænd og OECD påpeget, at den lavere skattesats for arvinger til de familieejede virksomheder kan være skadelig for produktiviteten. I det perspektiv er det fornuftigt, at regeringen vil annullere skattelettelsen. Samme anbefaling har OECD tidligere givet.

Udover at være en meget fordelagtig skat uden negative påvirkninger af økonomien, så skaber den nuværende skattelettelse for arvinger til de familieejede virksomheder et andet stort problem. Med en lavere sats for de familieejede virksomheder opstår der nemlig et skattehul på trods af værnsregler. Skattelettelsen har givet et incitament til at flytte ens formue over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv uden der skal betales arveafgift på lige fod med andre. Lempelserne har skabt et skattehul, som også vismændene har påpeget. Den lavere arveafgift har dermed skævvredet skattesystemet. Et hul, der bør lukkes.

Ved et generationsskifte kan betalingen af arveafgiften i øvrigt ske over 15 år gennem en henstandsordning. Derfor bør der ikke være tale om, at virksomheder skal ud og belånes for, at der kan gennemføres et generationsskifte.

Samlet set er arveafgiften en yderst fornuftig skat. Den har ingen negative effekter på økonomien. Tværtimod kan en lavere arveafgift på generationsskifte skade produktiviteten og den skaber et skattehul. Derfor skal regeringen ikke ryste på hånden, når Berlingske fremfører følelsesladte holdninger og på den baggrund anbefaler, hvordan vi økonomisk skal indrette vores samfund. Det mest fornuftige er at justere arveafgiften for de familieejede virksomheder til 15 pct., som den er det for alle andre.

Indlæg bragt i Berlingske d. 8. september 2019