Antallet af fattige børn stiger i Danmark

Antallet af fattige børn er steget voldsomt de 2 sidste år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Det er rekordmange.

Fattigdomsgrænsen er defineret som halvdelen af medianindkomsten. Det betyder, at vi taler om relativ fattigdom. Det er vi ikke de eneste, der gør.

Venstre-regeringen skrev i 2015 under på FN’s verdensmål. Her er delmål 1.2 at halvere generel fattigdom. For at følge den målsætning opgør Danmarks Statistik løbende andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen. Det er altså en grænse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for at følge verdensmålene.

Når vi i AE opgør antallet af fattige, så holder vi blot regeringen op på en målsætning, som de selv har skrevet under på. Det er der intet hokuspokus ved. Vi er heller ikke de eneste, som ser på relativ fattigdom. Det gør man også i forskningsverdenen. Danmarks Statistik ser på relativ fattigdom. Det gør EU, OECD og VIVE også. Og i øvrigt svarer denne fattigdomsgrænse stort set til det minimumsbudget, som Rockwool Fonden har opgjort. Faktisk er der ikke nogen, der benytter den absolutte fattigdomsgrænse, som Cepos gør, og det er der god grund til.

Cepos tager udgangspunkt i en fattigdomsgrænse defineret i år 2000 og holder den konstant. På den baggrund kan de konkludere, at antallet af fattige er faldet. Hvordan mon udviklingen ser ud, hvis vi tog udgangspunkt i en indkomst i 1990 eller 1960? Ja, så ville vi på papiret måske ikke have nogen under fattigdomsgrænsen i dag. Men det giver ingen mening og svarer ikke til virkeligheden i dag.

Forskningen viser nemlig, at bare ét år i relativ fattigdom trækker negative spor ind i voksenlivet. Det mindsker chancen for at få en ungdomsuddannelse og for at stifte familie senere i livet. Samtidig øger det risikoen for et voksenliv med en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, dårligere jobs og lavere løn. Bare ét ekstra år i fattigdom i teenageårene betyder, at erhvervsindkomsten som voksen gennemsnitligt bliver 12 procent lavere end ellers.

Derfor er det helt afgørende at opgøre, hvordan antallet af børn under en relativ fattigdomsgrænse udvikler sig i Danmark. Det, man vil måle med en fattigdomsgrænse, er netop, hvor mange vi kobler af. Det fanger en absolut grænse ikke, og det er jo derfor, at der ikke er andre end Cepos, der bruger sådan en.

Derfor vil vi i AE også fremadrettet opgøre og følge udviklingen i fattigdommen i Danmark. Ligesom Danmarks Statistik, EU, OECD, forskere og mange andre gør det.

Indlægget er bragt i Berlingske d. 25. december 2018