Kontakt
Vismandsrapport: Stor usikkerhed om måltallet for den økonomiske politik
Det Økonomiske Råds formandskab slår i den nye vismandsrapport fast, at vi er inde i et opsving i dansk økonomi med udsigt til vækstrater på over 2 pct. i år og næste år. Ikke desto mindre viser vismændenes beregninger, at vi har udsigt til et strukturelt underskud på de offentlige finanser til næste år.
Med et underskud den strukturelle saldo til næste år på 0,6 pct. af BNP overskrides budgetlovens krav om tilladte underskud. Det er i modstrid til Finansministeriets beregninger, der kun viser et underskud på 0,3 pct. i 2018.
Selvom den strukturelle saldo er en teoretisk beregnet størrelse, så har den stor betydning for den økonomiske politik i Danmark. Den strukturelle saldo er blevet et helt centralt pejlemærke for den økonomiske politik.
”Det er bekymrende, at der er så stor usikkerhed om et så centralt måltal. Forskellen mellem vismændenes og Finansministeriets vurderinger viser med al tydelighed, at den strukturelle saldo er baseret på regnestykker, hvor man kan ikke sætte to streger under facit”, siger formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), professor Per Kongshøj Madsen, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, og fortsætter:
”I sig selv er den strukturelle saldo blevet et økonomisk og politisk måltal, men derudover ligger den også til grund for det såkaldte økonomiske råderum. Regeringen vil bl.a. finansiere sine skattelettelser med dele af råderummet. Reelt ved vi ikke, om vi har de penge i hånden eller om de er fugle på taget. Derfor er det en meget farlig kurs, regeringen er ude på, når de vil bruge penge fra råderummet til på forskud at uddele skattelettelser”, siger Per Kongshøj Madsen.
I rapporten ser vismændene nærmere på gruppen af langvarigt offentligt forsørgede. Andelen varierer betydeligt mellem befolkningsgrupper. De finder bl.a., at det blandt ufaglærte er hver tredje, som er langvarigt offentligt forsørget. Det får bl.a. vismændene til at efterlyse viden om, hvilken rolle uddannelse spiller for at havne i denne gruppe.
”Vi har i AE flere gange analyseret effekterne af uddannelse. Vores resultater viser, at uddannelse markant løfter beskæftigelsen for ufaglærte unge. Debatten herhjemme handler desværre ofte kun om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. Men vi reducerer ikke gruppen ved at nedsætte ydelserne og forringe vilkårene for de dårligst stillede. Skal gruppen langt fra arbejdsmarkedet mindskes, skal der fokus på virksomhedsrettede tilbud, uddannelse og opkvalificering”, afslutter AE’s formand Per Kongshøj Madsen.
