Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Danmark er kendt for at have en høj social mobilitet, men der er stadig en stærk sammenhæng mellem den socialklasse et barn vokser op i, og den klasse barnet befinder sig i som voksen. Risikoen for at havne i underklassen som voksen er markant større, hvis man selv er vokset op i underklassen, dvs. at man har forældre som er uden for arbejdsmarkedet.

Mens en tredjedel af underklassens børn selv havner i underklassen som voksen, så er det kun otte pct. af børnene fra overklassen, der havner i underklassen. Overklassebørn er defineret som de børn hvis forældre tjener over tre gange så meget, som den typiske indkomst i Danmark (1,2 million i 2015). Underklassebørn har altså knap fire gange så stor risiko for at havne i underklassen, som overklasse børn har. 

Siden 2005 er risikoen for at havne i underklassen blevet forøget, da det her kun var 1/4 af underklassebørnene, der selv endte i underklassen. 

Omvendt er det over 40 pct. af elitebørn, der selv havner i eliten som voksen, hvorimod kun syv pct. af underklassebørn havner i eliten. Elitebørn har altså over seks gange større chance for at havne i eliten end underklassebørn har. 

Risikoen for at underklassebørn ikke får en uddannelse er høj
Risikoen for at stå uden en uddannelse som 25/26-årig er markant størst for underklassen, hvor 33 pct. af underklassebørn oplever at stå uden en uddannelse. Derimod ses det, at blot 3-5 pct. af børn fra overklassen står uden en uddannelse og uden at være i gang med en som 25-26-årig. 

Overordnet set er der dog færre personer, som står uden en uddannelse på tværs af alle socialklasser. Det største fald ses for underklassen, hvor 46 pct. stod uden en uddannelse i 1997 sammenlignet med de 33 pct. som står uden en uddannelse i dag. Det er positivt og udviklingen har taget den rette kurs. Der er dog stadig alt for mange fra underklassen, som ikke får nogen uddannelse. 

Samlet set kan man konkludere, at den sociale arv stadig slår tydeligt igennem i Danmark. Det er problematisk, at risikoen for, at underklassens børn står uden uddannelse som 25/26-årig, er så høj. Det forringer deres fremtidsmuligheder og øger sandsynligheden for, at de får et liv med ringere arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og generelt dårligere levevilkår end den øvrige befolkning. 

I sidste ende kan det have samfundsøkonomiske konsekvenser for det danske samfund. Der er behov for, at vi sætter fokus på, at børn fra svære kår og ressourcesvage familier får hjælp til at blive fastholdt i uddannelsessystemet - og ikke bliver tabt af grundskolen. Fremtiden kalder på uddannet arbejdskraft. Der er derfor et behov for, at alle børn og unge, der vokser op i dag, får en uddannelse. 

Omtalt af Mandag Morgen d. 9. oktober 2017.