Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Der er store uligheder i sundhedstilstanden blandt de danskere, som blev født i årene 1950-1954 og altså i dag er mellem 62 og 66 år.

Den mest raske fjerdedel af generation 1950-54 har i gennemsnit modtaget 20 ydelser hos den almene læge fra de var 50-59 år. Den fjerdel, der var mest syg, har i samme periode modtaget hele 243 ydelser. Den sygeste fjerdel har altså brugt lægen 12 gange mere end dem, der var mest raske.

Mens de mest syge brugte 65.000 kr. på medicin fra de var 50 til 59 år, brugte de mest raske kun omkring 5.000 kr. Den sygeste fjerdedel af generation 1950-54 har altås i gennemsnit brugt omkring 13 gange så mange penge på medicin som den fjerdel, der har været mindst syge målt på antal ydelser hos lægen.

Antallet af ydelser hos lægen hænger stærkt sammen med, hvilken uddannelse man har. De ufaglærte fra generation 1950-54 modtog i gennemsnit 127 ydelser hos den almene læge fra de var 50 til 59 år. I den anden ende af skalaen modtog personer med akademisk uddannelse kun 66 ydelser i sammen periode.

Analysen dokumenterer altså, at der er store sundhedsforskelle i generation 1950-54, og at forskellene i høj grad følger uddannelsesniveauet. Vi ved fra andre undersøgelser, at ufaglærte på en lang række parametre står svagere i samfundet. De har ringere arbejdsmarkedstilknytning, lavere løn og dårligere arbejdsmiljø end personer med uddannelse. At de også har et større træk på lægen og meget større udgifter til medicin er endnu en indikation af, at det er værd at satse på at opkvalificere denne gruppe.

Omtalt af Jyllands-Posten d. 21. juni 2016.