Udgifterne til folkeskolen er faldet siden 2015

Under den seneste valgperiode har uddannelsesområdet været underlagt store besparelser. Både professionsskoler, erhvervsakademier, universiteter og ungdomsuddannelser har skullet spare – og samlet set er uddannelsesbesparelserne løbet op i flere milliarder.

Den største grund til, at uddannelsesområdet har skullet holde så hårdt for, er, at både statslige institutioner og kommuner har været underlagt et såkaldt omprioriteringsbidrag under den seneste regering. Omprioriteringsbidraget har betydet, at statslige institutioner har skullet spare 2 pct. hver år, mens kommunerne har skullet skære 1 pct. af budgetterne.

Også folkeskolen har oplevet, at der er kommet færre penge at drive skole for de seneste år. Siden 2015 er udgifterne til folkeskolen faldet med 1,2 mia. kr.

Udgifterne til folkeskolen udgjorde 45,5 mia. kr. i 2009. Frem mod 2011 faldt udgifterne med knap 3 mia. kr. I 2013 oplevede folkeskolen et større knæk i udgifterne, hvilket hænger sammen med lærer konflikten. Men samlet set steg udgifterne til folkeskolen med 0,9 mia. kr. i perioden 2011-2015.

Udviklingen i udgifterne til folkeskolen er påvirket af flere forhold. De samlede udgifter til folkeskolen er bl.a. påvirket af elevtallet og at flere elever går på fri- og privatskole. Derudover har kommunerne haft en meget stram økonomi.

Mens folkeskolen har fået færre penge de seneste år, er tilskuddet til fri- og privatskolerne blevet større. Det måles med den såkaldte koblingsprocent, der er et mål for den andel af udgiften til de frie grundskoler, dvs. til privatskoler, der betales af det offentlige. Fra 2015 til 2019 er koblingsprocenten steget fra 71 pct. til 76 pct.

VLAK-regeringen har dermed valgt at sende flere penge over i de private skoletilbud. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at det at hæve koblingsprocent fra 71 pct. til 76 pct. koster 355 mio. kr. om året. De seneste år har vi ligeledes set en stigende tilstrømning af elever til fri- og privatskolerne. I dag (2018-tal) starter 17,4 pct. af eleverne i 1. klasse på fri- og privatskole. Søgningen til fri- og privatskolerne har været støt stigende igennem en længere årrække.

 En satsning på folkeskolen bør stå højt på den politiske to-do-liste. En folkeskole, hvor ressourcestærke og ressourcesvage møder hinanden i klasseværelset, har været kendetegnende for Danmark. Vi har kunnet drage fordel af den positive klassekammerateffekt, der er, når ressourcestærke trækker de knap så stærke op – og så giver den blandede folkeskole et godt fundament for en bedre forståelse på tværs af økonomiske og sociale skel i samfundet.

 Folkeskolen skulle helst være det tilbud, som alle sociale lag i samfundet, vælger til. For vi skulle nødigt havne et sted, hvor dem, der har råd, er sikret en bedre uddannelse, end dem, der ikke har.