Kontakt

Uddannelse

Uddannelsesniveau blandt unge i Mjølnerparken og Gellerup

AE har undersøgt uddannelsesniveauet blandt unge i alderen 17-25 år i Mjølnerparken og Gellerup. Det er undersøgt om de unge er i gang med eller har fuldført hhv. en uddannelse på grundskoleniveau eller mindst en ungdomsuddannelse.

Analysens hovedkonklusioner:

  • På landsplan er andelen af unge 17-25-årige, der er i gang med eller har fuldført en uddannelse på mindst ungdomsuddannelsesniveau, steget med 4,6 procentpoint. I 2013 havde 81,2 procent af alle 17-25-årige enten fuldført eller var i gang med en uddannelse på mindst ungdomsuddannelsesniveau.
  • I Mjølnerparken var omkring to-tredjedele af alle 17-25-årige i 2013 enten i gang eller havde fuldført en uddannelse på mindst ungdomsuddannelsesniveau. I forhold til 2008 er det en stigning på næsten 13 procentpoint.
  • I Gellerup var knap 60 procent af alle 17-25-årige med indvandrerbaggrund i 2013 enten i gang eller havde fuldført en uddannelse på mindst ungdomsuddannelsesniveau. I forhold til 2008 er det en stigning på 14 procentpoint.

Omtalt af TV-Avisen d. 20. marts 2015