Kontakt

Beskæftigelse

Uddannelse løfter beskæftigelsen for ufaglærte unge markant

Unge, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, har typisk en beskæftigelsesgrad på omkring 50 procent. Hvis man giver en erhvervsuddannelse til de unge, der ikke har anden uddannelse, så øges beskæftigelsen med 30 procentpoint.

AE har analyseret effekterne af at give en uddannelse til unge uden anden uddannelse end grundskolen. Med andre ord har vi set på de marginale effekter af uddannelse. Det er undersøgt, hvad beskæftigelseseffekterne er ved at give en erhvervsuddannelse til unge uden anden uddannelse end grundskolen.

Unge, der ikke har anden uddannelse end en grundskoleuddannelse, har typisk en beskæftigelsesgrad på omkring 50 procent. Giver man en faglært uddannelse til unge, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, og tager højde for socioøkonomiske faktorer, så vil beskæftigelsesfrekvensen stige med omkring 30 procentpoint.

At beskæftigelsesfrekvensen øges med cirka 30 procentpoint betyder, at hvor unge med en grundskoleuddannelse i gennemsnit har en beskæftigelse fra 25-40-års alderen på cirka 50 procent, så forsøges den med en uddannelse til ca. 80 procent. Det svarer til at cirka 5 ud af 10 er i beskæftigelse, når de unge ingen uddannelse har, så forbedres beskæftigelsen sådan at ca. 8 ud af 10 er i job, når man ser på de unge, hvis de havde fået en faglært uddannelse.

I analysen er der taget højde for en række baggrundsforhold såsom opvækst og forældrenes uddannelse. Hvis man også tager højde for karakterer i grundskolen for dem, hvor det er muligt, så forøges beskæftigelsen næsten det samme - nemlig med 29 procentpoint.

En del af de unge, der i dag kun har en grundskoleuddannelse er svære at løfte. Derfor er der også set særskilt på, hvad effekten er for de unge, der har bedst chancer for at få en uddannelse. Her viser resultaterne, at beskæftigelsesfrekvensen kan blive forøget med ca. 26 procentpoint, hver gang man giver en faglært uddannelse til en ung uden anden uddannelse end grundskolen.

I og med at en faglært uddannelse i Danmark typisk tager 4 år, så svarer stigningen i beskæftigelsesfrekvensen på 26 procentpoint til et afkast på ca. 10 procent pr. år i uddannelse ifht. kun at have en grundskoleuddannelse.

Omtalt af Jyllands-Posten d. 10. maj 2017