Kontakt
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den maksimale grænse for beskæftigelsesfradraget øges, vil dette være en skattelettelse målrettet de højestlønnede i Danmark.
I øjeblikket varmes der op til det kommende skatteudspil, som er blevet varslet af regeringen. Et element der har været i spil ad flere omgange er en stigning i beskæftigelsesfradraget.
En skattelettelse ved at øge beskæftigelsesfradraget kan udformes på mange forskellige måder, og der er stor forskel på hvem der får en skattelettelse afhængig af, hvordan man hæver beskæftigelsesfradraget.
En måde at øge beskæftigelsesfradraget er ved en stigning i det maksimale beskæftigelsesfradrag. I dag er reglerne udformet således, at det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås ved en indkomst på omkring 340.000 kr.
Hvis man hæver den maksimale grænse for beskæftigelsesfradraget vil dette være en skattelettelse målrettet de højestlønnede i Danmark. Kun personer med lønindkomster over 342.700 kr. vil få en gevinst af dette, mens lønmodtagere med indkomst under 342.700 kr. ingen gevinst får.
Hvis man bruger 5 mia. kr. på at øge maksgrænsen for beskæftigelsesfradraget vil direktøren med en løn på 1 mio. kr. få en årlig skattelettelse på 7.100 kr.
En lavtlønnet får ingen skattelettelse, og en LO’er med en årsløn på godt 350.000 får 200 kr. i årlig gevinst.
Hæver man i stedet satsen for beskæftigelsesfradraget får en typisk LO’er en gevinst på godt 2.200 kr., hvilket også vil være gevinsten for en direktør med 1 mio. kr. i årsløn.
Personer uden for arbejdsmarkedet ikke får ikke del i skattelettelsen fra et højere beskæftigelsesfradrag.
Omtalt af Ritzau d. 19. august 2017
