Kontakt

Tilbagetrækning

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

I løbet af de seneste 10 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er vokset med 22 pct. Det er væsentligt mere end de 30-64-årige, der har haft en fremgang på 12 pct., og markant mere end de unge, der har haft en fremgang på 5 pct.

I løbet af de seneste 10 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset med 43.600 kr. realt siden 2005.

Særligt stigningen i private pensionsudbetalinger er medvirkende årsag til den store indkomstfremgang for pensionister. Mens indkomsten fra folkepensionen er vokset med 9 pct. realt siden 2005, så er indkomsten fra private pensionsudbetalinger vokset med 30 pct. og formueindkomsten er vokset med knap 38 pct.

I 2005 udgjorde folkepensionen over 43 pct. af den samlede bruttoindkomst for en gennemsnitlig pensionist. I 2015 er denne andel faldet til under 40 pct. Samtidig udgør private pensioner nu 27 pct. af bruttoindkomsten og formueindkomsten udgør 16,5 pct.

Der er dog stor forskel blandt pensionister. For de 10 pct. fattigste pensionister udgør folkepensionen over 80 pct. af bruttoindkomsten. For de 10 pct. rigeste pensionister udgør folkepensionen under 10 pct. af bruttoindkomsten.

Omtalt af Ugebrevet A4 d. 29. marts 2017