OECD: Under 250.000 job er i høj risiko for at blive automatiseret

Først var det dampmaskinen, så kom elektriciteten, derefter computeren, og nu er det robotterne, der gør deres indtog på arbejdsmarkedet. Gennem historien er der sket teknologiske udviklinger, som har ændret samfundet og arbejdsmarkedet grundlæggende. Ingen af de tidligere teknologiske fremskridt har medført teknologisk arbejdsløshed, selvom mange arbejdsopgaver er blevet forandret.

Alligevel bliver der nu råbt vagt i gevær fra flere sider. I den offentlige debat er det efterhånden blevet gentaget så mange gange, at 800.000 danske job vil forsvinde, at det næsten er blevet til en sandhed. Tallet bygger på en undersøgelse af to amerikanske forskere, Frey og Osborne, fra 2013.

I denne undersøgelse konkluderes det, at 47 pct. af alle amerikanske job er i høj risiko for at blive automatiseret inden for 10-20 år. Omregnes dette til danske forhold kommer man frem til, at netop 800.000 job er i høj risiko for at blive automatiseret.

Et studie fra OECD sætter spørgsmålstegn ved disse forudsigelser og konkluderer, at 9 pct. af jobbene i Danmark er i høj risiko for at blive automatiseret inden for 10-20 år. 9 pct. af alle job i Danmark svarer til under 250.000 job og ligger således langt under det niveau, som studier på baggrund af Frey og Osbornes metode kommer frem til.

Om der vil forsvinde 250.000 eller 800.000 job kan kun fremtiden vise. Uanset hvad er der ingen grund til panik. Det er nemlig ikke nyt, at job forsvinder. Arbejdsmarkedet er i konstant udvikling, og hvert år forsvinder flere hundredetusinde job i Danmark. Heldigvis opstår der omtrent ligeså mange nye job.

Forskellen i resultaterne skyldes forskelle i beregningsmetoden. Udgangspunktet for Frey og Osbornes studie er at undersøge, hvor mange job der i løbet af de næste 10-20 år kan automatiseres med den forventede teknologiske udvikling. Ved at spørge en række forskere om muligheden for at automatisere forskellige job, knyttes en ”automatiseringssandsynlighed” til alle job. Et job med højere end 70 pct. risiko for at blive automatiseret karakteriseres som et job i høj risiko for at forsvinde.

Udgangspunktet for OECD’s kritik af studiet er netop dette fokus på job, eftersom et job består af mange forskellige arbejdsopgaver, hvoraf nogle kan automatiseres, mens andre ikke kan. Deraf følger også, at det ”samme job” i to forskellige virksomheder kan have forskellig risiko for at kunne blive automatiseret, fordi de to job har en forskellige sammensætning af arbejdsopgaver.

Ifølge OECD bør man i stedet tage udgangspunkt i, hvilke arbejdsopgaver der kan automatiseres med den forventede teknologiske udvikling. Job med en stor andel af arbejdsopgaver, som kan automatiseres, defineres i OECD’s studie som værende i høj risiko for at blive automatiseret.

Resultaterne fra OECD peger på, at den teknologiske udvikling langt fra vil overflødiggøre alle job på arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid. Der er altså ingen grund til panik og frygt for teknologisk arbejdsløshed. Selvom nogle job vil blive automatiseret, vil den teknologiske udvikling også medføre, at der skabes nye job inden for nye arbejdsområder.

OECD påpeger, at selvom det ikke forventes, at mange job vil forsvinde, så vil den teknologiske udvikling betyde, at mange job vil ændre sig. I stedet for at frygte, hvor mange job der vil forsvinde, bør vi ruste os til, at mange job vil forandres i fremtiden. Arbejdsopgaver vil blive automatiseret, hvilket stiller nye krav til medarbejderne. Nogle grupper på arbejdsmarkedet står over for større udfordringer end andre. Især ufaglærte varetager job, som i fremtiden ifølge OECD enten vil blive automatiseret eller som i hvert fald vil undergå forandringer som følge af den teknologiske udvikling.

Eftersom det især er de ufaglærtes job, der er i høj risiko for at forsvinde eller gennemgå grundlæggende forandringer, er der en risiko for, at de teknologiske fremskridt vil øge uligheden. For at modvirke dette skal der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik og investeres i uddannelse.

En aktiv arbejdsmarkedspolitik og gode vilkår for efteruddannelse kan sammen med et ordentligt sikkerhedsnet sikre, at de, som oplever udfordringerne ved den teknologiske udvikling, bedst muligt hjælpes videre på arbejdsmarkedet.

For det første skal befolkningen uddannes, så de er bedst muligt gearet til den teknologiske udvikling. Dette skal både ske gennem det ordinære uddannelsessystem, men også i efteruddannelsessystemet, hvor det skal sikres, at både lønmodtagere og arbejdsgivere har incitamenter til efteruddannelse.

For det andet skal der være et sikkerhedsnet, som griber de personer, der mister deres job som følge af den teknologiske udvikling. Sikkerhedsnettet skal sikre personerne ordentlige levevilkår i den periode, hvor de står uden beskæftigelse.

For det tredje skal en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikre, at personer, der mister deres job, hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte branche, og i så fald er det vigtigt at sikre, at personerne har de rette kvalifikationer.

Den danske model kan ses som et værn mod den ulighed, den teknologiske udvikling ellers kunne skabe. De sidste mange års reformer af bl.a. dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sikkerhedsnet. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge vores værn mod robotternes indmarch. 

Artikel fra Ugebrevet A4 d. 3. november 2017