Kontakt

Skat

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst på omkring 1,4 mio. kr., vil få en skattelettelse på over 78.400 kr. Samtidigt får almindelige lønmodtagerfamilier 0 kr. i skattelettelse.

Liberal Alliance (LA) er kommet med to skatteudspil, som begge vil reducere marginalskatten til 40 pct. I det første udspil fjernes topskatten og bundskatten reduceres således, at den samlede marginalskat bliver 40 pct. Det medfører samlede direkte udgifter på 35 mia. kr.

I det seneste skatteudspil foreslår LA at fjerne både topskatten og grænsen for beskæftigelsesfradraget. Det medfører, at marginalskatten bliver knap 40 pct., når de allerede aftalte forhøjelser af beskæftigelsesfradrag i 2014 indregnes. Samlet er de direkte udgifter 20 mia. kr.

Mere end 90 pct. af de 20 mia. kr. skattelettelsen udgør, hvilket svarer til 18 mia. kr., går til den rigeste tiendedel af befolkningen, og 30 pct. af skattelettelsen svarende til 6 mia. kr. tilfalder den rigeste procent af befolkningen.

Den rigeste tiendedel får i gennemsnit knap 27.400 kr. og den rigeste procent af befolkningen får i gennemsnit 110.000 kr., mens de 70 procent af danskerne ikke får en gevinst.

Omtalt af Ekstra Bladet d. 21. juli 2013