Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

I januar kom OECD med en række anbefalinger til de danske politikere i deres rapport om Danmark. Et af forslagene var at annullere regeringens nedsættelse af arveafgiften for familieejede virksomheder. Konkret har regeringen besluttet, at bo- og gaveafgiften ved overdragelse af familieejede virksomheder skal falde fra 15 pct. til 5 pct. Det er en skattelettelse, der koster 1 mia. kr. årligt.

OECD peger på, at det er en dårlig ide, da international forskning viser, at familieejede virksomheder i gennemsnit bliver dårligere drevet, når en ny generation tager over. En lavere arveafgift for de familieejede virksomheder kan dermed sænke produktiviteten og velstanden i samfundet. En konklusion, som de økonomiske vismænd også tidligere har fremført.

Yderligere påpeger OECD, at regeringen skaber et skattehul. Den lavere afgift for arv igennem familieejede virksomheder giver et incitament til at flytte formuen over i en personejet eller familieejet virksomhed, så den kan videregives i arv, uden der skal betales arveafgift.

I stedet for blot at hæve arveafgiften for familieejede virksomheder igen har flere partier og politiske interessenter argumenteret for, at arveafgiften burde sænkes eller helt afskaffes. Forslag, der givetvis vil lukke skattehullet, men som koster endnu flere penge end de 1 mia. kr. vi allerede har brugt, og det adresserer heller ikke de negative konsekvenser for produktiviteten, som OECD og Vismændene fremhæver.

Forslagene om at sænke eller fjerne arveafgiften vil øge uligheden i samfundet. De arvinger, der i forvejen har de største formuer, er også dem, der arver mest. Dermed vil en lavere arveafgift være en skattelettelse til dem, der har mest i forvejen.

En anden mere overset konsekvens er, at en sænkning af arveafgiften kan påvirke arbejdsudbuddet negativt. De partier og politiske interessenter, der vil sænke arveafgiften, er ellers normalt de parter, der argumenterer mest ivrigt for at øge arbejdsudbuddet.

Senest har et nyt studie fra Den Europæiske Centralbank (ECB) vist, hvordan sandsynligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet øges, når man modtager arv.

Et andet studie fra Norge peger også på de negative effekter på arbejdsudbuddet ved lavere arveafgift. Forskere fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, har undersøgt, hvordan modtagelsen af arv påvirker nordmænds lønindkomst og tilbagetrækningsmønstre. Forskerne analyserer arvinger med sammenlignelige personer, sådan at den primære forskel på de to grupper er, om de har modtaget arv eller ej.

Forskerne viste, at dem, der modtager en arv på mere end 300.000 norske kroner, i gennemsnit sænker deres lønindkomst med op til 7 procent i de seks efterfølgende år efter at have modtaget arven. Ligesom arvingerne havde en større tendens til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Ændringer i lønindkomsten kan selvfølgelig skyldes andre effekter end rene arbejdsudbudseffekter, men i studiet fremgår det eksplicit, at forskerne finder det urealistisk, at ændringerne i lønindkomsten skulle være forårsaget af faldende lønninger. Dermed indikerer forskerne, at den faldende lønindkomst i høj grad skyldes et faldende arbejdsudbud.

Og ser vi på, hvilke arvinger der ændrer deres lønindkomst mest – hvilket altså i høj grad er et udtryk for, hvem der sænker deres arbejdsudbud mest – så ser vi tydeligt, at det er arvinger, der modtager de 10 procent største beløb, der vælger at arbejde mindre.

Ser vi alene på de nordmænd, der får de fem procent største beløb i arv, så fremgår det af studiet, at de sænker deres lønindkomst med op til 16 procent i de efterfølgende seks år efter at have modtaget arv. Forskerne pointerer selv, at deres studier er underkantsskøn. Effekterne kan således være endnu større.

Det norske studie indikerer altså, at regeringen ved at sænke arveafgiften også vil sænke arbejdsudbuddet. Ligesom studiet indikerer, at en progressiv arveafgift vil kunne øge det arbejdsudbud, som flere af fortalerne for nedsættelsen af arveafgiften normalt kærer sig om.

I stedet for at sænke eller fjerne arveafgiften bør vi i første omgang annullere regeringens skattelettelser til de familieejede virksomheder og i stedet indføre en progressiv arveafgift. Det opnåede merprovenu kan bruges på at sænke skatten på arbejde eller på at øge de offentlige investeringer, herunder i forskning og uddannelse.

Indlægget er bragt i Berlingske d. 2. februar 2019