Kontakt

Fordelingseffekter

Konservatives finanslov giver 28.600 kr. til den rigeste procent – de fattigste taber

Skattetiltagene i Det Konservative Folkepartis finanslovsudspil giver en gevinst på 28.600 kroner til den rigeste procent i 2021. De 20 procent fattigste taber på tiltagene. Samtidig sender tiltagene over 3.000 kroner til hver af borgerne i seks nordsjællandske kommuner i 2021, mens borgerne i Vesthimmerland og Tønder må nøjes med under 700 kroner.

Det Konservative Folkeparti foreslår med partiets finanslovsudspil for 2021 at sænke skatter, der vil koste 6,4 milliarder kroner.
 
Blandt andet vil Konservative udfase arveafgiften, sænke skatten på aktier og hæve topskattegrænsen. Samtidig vil partiet afskaffe den grønne check, der primært udbetales til personer med lave indkomster.
 
Beregning viser, at de økonomiske konsekvenser af de foreslåede skattetiltag vil ramme skævt.
 
 
De 10 procent fattigste taber 460 kroner i 2021 på grund af afskaffelsen af den grønne check, hvis Konservatives udspil blev til virkelighed.
 
De 10 procent rigeste vinder derimod 9.540 kroner. Den rigeste procent får 28.600 kroner.
 
Skattelettelserne finansieres – ud over af den grønne check – blandt andet af det finanspolitiske råderum, tilbagerulning af Arne-pensionen og en genindførsel af kontanthjælpsloftet.
 
Jyske og fynske skatteborgere forbigået - gavner mest i Nordsjælland
Især borgerne i Gentofte og Hørsholm Kommune ville se frem til godt nyt, hvis Konservative havde 90 mandater. I gennemsnit ville borgerne få 5.000 kroner hver i de to nordsjællandske kommuner i 2021. Landsgennemsnittet er 1.379 kroner per skattepligtig borger.
 
Kort: Gennemsnitlig skattelettelse i hver kommune med Konservatives skatteændringer i 2021
Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses
 
I den anden ende af skalaen er der kun mellem 486 og 728 kroner til borgerne i kommuner som Lolland, Tønder, Vesthimmerlands og Faaborg-Midtfyn i 2021.
 
Alle seks kommuner øverst på listen er nordsjællandske, hvor borgerne alle ville få mindst 3.356 kroner i 2021.
 

Omtalt af Berlingske m.fl. den 4. december 2020