Kontakt
Jobeffekt af topskattelettelse er meget usikker
Det bliver i debatten ofte fremstillet som om, at en lettelse af topskatten har en sikker positiv jobeffekt. Grundlaget for beregningen er dog efterhånden 20 år gammelt. Et nyere dansk studie stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en jobeffekt på kort sigt. Jobeffekten af skattelettelser er altså højest usikre og er mere ”fugle på taget” end en sikker finansieringskilde.
”En række videnskabelige studier af topskat viser, at der faktisk kun er en svag evidens for sammenhæng mellem ændringer i marginalskatten i toppen og arbejdsudbuddet i Danmark,” forklarer AE’s analysechef Jonas Schytz Juul, der står bag analysen.
Når man alligevel hører, at en afskaffelse eller reduceret topskat, kan øge arbejdsudbuddet, så bygger det på nogle beregninger fra Finansministeriet. Grundlaget for de jobeffekter Finansministeriet regner med er baseret på data fra en spørgeskemaundersøgelse på knap 2.400 personer foretaget tilbage i 1996.
”Det grundlag der bruges til at beregne jobeffekter af skattelettelser er efterhånden 20 år gammelt. Et nyere dansk studie af Forårspakke 2.0 fra 2010 stiller faktisk spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en jobeffekt på kort sigt. Her blev der set på adfærdseffekterne af skattelettelsen i 2010. Der fandt man ingen reelle jobeffekter,” forklarer Jonas Schytz Juul.
Analyserne peger på, at det der kaldes elasticiteten af skattepligtig indkomst reelt er af undseelig størrelse. Der kan altså ikke findes nogen dynamiske effekter af en skattelettelse på kort sigt. Det vidner om, at der er stor usikkerhed forbundet med adfærdseffekterne af skattelettelser.
”Adfærdseffekterne af skattelettelser er i den grad usikre. Senest har regeringen benyttet adfærdseffekterne som finansiering i bl.a. deres finanslov. Kommer de penge ikke tilbage, så har vi jo et problem” siger Jonas Schytz Juul og fortsætter:
”Effekter af skattelettelser på arbejdsudbuddet er mere usikre, end man går rundt og siger. De bliver nærmest gjort til sandhed, fordi Finansministeriet bruger dem i deres beregninger. Politikerne opfatter de dynamiske effekter som rigtige penge. Det er farligt. Vi risikerer i sidste ende, at pengene mangler,” afslutter analysechef i AE Jonas Schytz Juul.
