Ikke-vestlige indvandrere er hårdest ramt af langtidsledighed

Selvom arbejdsløsheden falder i øjeblikket, så vokser langtidsledigheden. Langtidsledigheden er under coronakrisen vokset med cirka 8.000 fuldtidspersoner. Man er langtidsledig, når man har været ledig i over 80 procent af det seneste år.

 

Langtidsledighedsprocenten er steget mest for personer med ikke-vestlig herkomst. Mens langtidsledigheden for personer med dansk herkomst er vokset fra 0,6 procent af arbejdsstyrken i marts til 0,8 procent af arbejdsstyrken i juli, er langtidsledigheden for indvandrere med ikke-vestlig herkomst vokset fra knapt 3,1 procent i marts til 3,9 procent i juli.

 

Udviklingen i langtidsledigheden på herkomst
	marts 2020	juli 2020	Siden marts 2020
I alt	0,8	1,1	0,3
Personer med dansk oprindelse	0,6	0,8	0,2
Indvandrere fra vestlige lande	1,3	1,8	0,5
Efterkommere fra vestlige lande	0,9	1,4	0,4
Indvandrere fra ikke-vestlige lande	3,1	3,9	0,8
Efterkommere fra ikke-vestlige lande	1,6	2,4	0,8

På grund af afrundinger kan det se ud, som om kolonnen yderst til højre ikke stemmer

 

Økonomiske kriser er ofte hårdest ved de grupper, som i forvejen har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet – heriblandt personer med ikke-vestlig baggrund. Det var også tilfældet under finanskrisen.

 

Under opsvinget fra 2013 til 2017 lykkedes det ellers at nedbringe langtidsledigheden for personer med ikke-vestlig baggrund mærkbart. Den jobfremgang risikerer at blive sat over styr nu.

 

Derfor er det vigtigt, at der kommer tilstrækkeligt med mange nye jobåbninger, for det vil hjælpe personer med ikke-vestlig baggrund i arbejde og ud af langtidsledighed. 

 

Der er således brug for at stimulere økonomien, så der skabes flere flere jobåbninger, ligesom der kan skrues op for individuelle aktiveringsindsatser og opkvalificering, der klæder de arbejdsløse bedre på til at komme i job.