Kontakt
Ikke umuligt at regne dynamiske effekter af sundhedspolitiske tiltag
En gennemgang af sundhedsøkonomisk litteratur viser, at det ikke er umuligt at regne dynamiske effekter af sundhedspolitiske tiltag.
Hvis ministerierne begynder at sætte tal på de dynamiske effekter af bedre offentlig service, kan bl.a. sundhedspolitikken bidrage til at opfylde regeringens målsætning om at øge beskæftigelsen og det finanspolitiske råderum uden at øge uligheden eller skære i velfærden.
Og det er faktisk ikke umuligt for ministerierne at gøre. Faktisk vil beregninger af dynamiske effekter på sundsområdet ikke nødvendigvis være mere usikre end de regneregler, som de økonomiske ministerier hidtil har anvendt.
Det viser en gennemgang af sundhedsøkonomiske studier, som AE har lavet i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen (Lif).
Beregner dynamiske effekter af skattetiltag - ikke af bedre sundhed
Når de økonomiske ministerier regner på den økonomiske politik, regner de med, at skattetiltag påvirker bl.a. arbejdsudbuddet og derigennem velstanden og den offentlige saldo.
Men når ministerierne regner på f.eks. sundhedspolitik, indregner de derimod ikke, at bedre sundhed kan forbedre velstanden og de offentlige finanser. Den praksis har der været en del debat om i de senere år.
Finansministeriet har peget på en række vanskeligheder ved at beregne dynamiske effekter af bl.a. sundhedspolitiske tiltag. Men gennemgangen af de sundhedsøkonomiske studier viser, at Finansministeriets forbehold i praksis er til at overkomme, i hvert fald i en del tilfælde.
”Det kan øge både arbejdsudbuddet, beskæftigelsen og produktiviteten, når man hjælper eksempelvis borgere med psykiske problemer på kanten af arbejdsmarkedet," siger Jon Nielsen, senioranalytiker i AE.
Dynamiske effekter
Dynamiske effekter er de effekter, som et politisk indgreb kan have hos borgerne, f.eks. i form af øget arbejdsudbud eller stigende produktivitet. Men i dag inddrager man ikke de eventuelle dynamiske effekter, når man beregner værdien af investeringer i sundhedsområdet.
Omtalt af Altinget d. 4. marts 2020