Kontakt

Fattigdom

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i samtlige kommuner det seneste år. I kommuner som Langeland, Brøndby og Lolland er det nu mere end hvert 10. barn, der er under fattigdomsgrænsen.

Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Det er en stigning på 12.000 fra 2016 til 2017 og en stigning på 21.000 børn siden 2015.

Når vi taler om børnefattigdom afhænger børnenes situation af familiens indkomstforhold. Derfor er det også entydigt, at kontanthjælpsloftet, der rammer enlige forsørgere særligt hårdt, er en af de medvirkende årsager til den udvikling, vi ser.

Hvert 10. barn er fattigt i Langeland, Brøndby og Lolland kommune
Ser vi på fordelingen af børnefattigdom i Danmark, så er der stor variation i antallet af fattige. En ting er dog ens for samtlige kommuner: Børnefattigdommen er steget i alle kommuner det seneste år.

Områder som Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland samt den Københavns Vestegn har mange børn under fattigdomsgrænsen.

Mere end hvert 10. barn i kommuner som Langeland, Brøndby og Lolland er under fattigdomsgrænsen. Også mange sjællandske kommuner som Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg og Slagelse er på listen over de 10 kommuner, hvor der er flest fattige børn.

Omvendt er der færrest fattige i en række kommuner rundt om København og i det Midt- og Østjyske.

Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses

En opvækst i fattigdom indebærer for mange børns vedkommende betydelige afsavn i forhold til bl.a. fritidsaktiviteter, vintertøj og muligheden for sociale aktiviteter som børnefødselsdag eller lejrskole. Men børnefattigdommen har ikke kun konsekvenser her og nu.

Flere studier viser, at fattigdom i opvæksten har langvarige og tunge konsekvenser for børn. Bare ét år i fattigdom i opvæksten mindsker børns chancer for at for få en uddannelse og stifte familie. Samtidig øger det risikoen for et voksent arbejdsliv med lavere løn og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Børnefattigdom har derfor også negative langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser.

Fattigdomsydelserne bør derfor ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se. 

Omtalt af Avisen Danmark d. 15. december 2018