Kontakt
I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads
Manglen på lærepladser ligger meget højt sammenlignet med før krisen. Siden 2012 har der været 10.000-12.000 elever, der i hver måned har manglet en læreplads i en virksomhed. Selv inden for de områder, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft efter endt uddannelse, er der over 2.000 elever, der mangler en læreplads i en virksomhed.
Hver måned siden midten af 2012 har der været en mangel på 10.000-12.000 lærepladser i virksomheder. I samme periode er antallet af elever, der kommer i skolepraktik steget.
Der er store forskelle mellem de forskellige uddannelsesområder. På merkantiluddannelserne mangler ca. 2.500 elever en læreplads i en virksomhed, hvorimod få elever mangler læreplads inden for bygnings- og brugerservice.
En optælling af praktikpladskøen viser, at cirka hver femte, der mangler en læreplads, er i gang med en såkaldt fordelsuddannelse. Det vil sige en erhvervsuddannelse, hvor der forventes at være et stigende arbejdskraftbehov efter endt uddannelse.
Det er også en uddannelse, hvor man stiller eleverne i udsigt, at det vil være lettere at finde en læreplads, og at der efter endt uddannelse er gode jobmuligheder. I 2017 var 35 uddannelser en fordelsuddannelse. Det er fx uddannelser såsom smede, slagtere og procesoperatører.
Der er altså 2.100 elever, som går på en uddannelse, hvor der er arbejdskraftsmangel, som ikke har fundet en læreplads i en virksomhed.
Virksomhederne må tage et større ansvar, hvis vi skal sikre velkvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. I sidste ende vil det komme til at gå ud over virksomhederne selv, når de ikke vil kunne få den arbejdskraft, de får brug for. Det er derfor paradoksalt, at mange virksomheder kryber uden om deres ansvar for at uddanne fremtidens faglærte.
Omtalt af Politiken d. 21. januar 2018
