Kontakt

Ulighed

I 2 ud af 3 par har manden den højeste indkomst

Andelen af par, hvor kvindens indkomst er højere end mandens indkomst, er vokset fra 25 pct. i 1994 til 32 pct. i dag. Andelen er ikke vokset siden 2010. Blandt de 40-59-årige er der flest kvinder, der har en højere indkomst end deres partner. Blandt kvinder over 60 år er der færrest.

Politiken har bedt AE regne på andel af par, hvor kvindens indkomst er højere end mandens. Andelen af par, hvor kvinder har en højere indkomst end manden er vokset fra 25 pct. i 1994 til 32 pct. i dag.

Blandt de 40-59-årige er der flest kvinder, der har en højere indkomst end deres partner. Det drejer sig om knap 35 pct. Blandt kvinder over 60 år er der færrest: Her er det under 30 pct., hvor kvindens indkomst er højest.

Det er i gruppen over 60 år, at stigningen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end manden, har været størst. På 20 år er andelen steget fra knap 18 pct. til 29 pct. Blandt kvinder under 40 år har stigningen været mindst. Fra 28 til 32 pct.

Derudover ses det, at for kvinder under 60 år er andelen, der har en højere indkomst end deres partner, faldet lidt siden 2010, mens den fortsat er stigende for kvinder over 60 år.

Omtalt af Politiken d. 12. december 2016