Kontakt
Genberegning af budgetlovens saldokrav
AE har undersøgt beregningsmetoden der ligger bag budgetloven. En genberegning af saldokravet viser, at det er muligt at lempe saldokravet i budgetloven uden risiko for at overskride EU’s grænser.
Europa-Kommissionens (EU) krav til medlemslandenes strukturelle saldo beregnes vha. en fast metode. Finansministeriet (FM) bruger metoden til at understøtte budgetlovens krav om, at det strukturelle underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP.
Beregningsmetoden afhænger ikke af de offentlige finansers langsigtede sundhedstilstand, men alene af, hvor følsomme de offentlige finanser historisk har været over for konjunkturudsving. AE anbefaler, at metoden tilpasses, så den afspejler en samlet og aktuel vurdering af de offentlige finansers tilstand og betydning for konjunkturudviklingen.
Beregningsmetoden afhænger af en lang række konkrete metodemæssige valg, og der er stor usikkerhed om de skøn, der udgør beregningsmetodens datagrundlag. Derfor afviger FM’s beregninger af saldokrav også fra EU’s. FM’s metode vurderes på baggrund af denne analyse at give et betydeligt bedre billede.
Siden FM sidst beregnede saldokravet, er der kommet ny data, og FM har opdateret skønnene for de strukturelle niveauer. Beregnes saldokravet med den nye information, ændres det til mellem -0,8 og -1 pct. af BNP afhængigt af metodevalg. Den strukturelle saldo kan altså udvise større underskud, end budgetloven tilsiger, uden risiko for at overskride underskudsgrænsen for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP.
Ud over usikkerheden om beregning af saldokravet er der også stor usikkerhed om, hvad stillingen på den strukturelle saldo er.
