Kontakt

Beskæftigelse

Frigivelse af indefrosne feriepenge kan skabe 26.500 job

Ved at udbetale danskernes indefrosne feriepenge vil man kunne øge forbruget i en størrelsesorden, der vil øge beskæftigelsen med 26.500 job. Også tilbagebetaling af for meget betalt boligskat og renoveringsprojekter vil øge beskæftigelsen.

Store dele af dansk økonomi er lukket ned eller er stærkt økonomisk presset pga. coronakrisen. Når den sundhedsmæssige krise er overstået, skal der derfor sættes gang i økonomien igen.

Foreløbig har Christiansborgs hjælpepakker holdt hånden under erhvervslivet og beskæftigelsen, men når økonomien skal tøes op igen, bliver der behov for andre tiltag.

Denne analyse beskæftiger sig med tre forskellige tiltag. De to af dem forventes at øge forbruget betragteligt, mens det sidste indebærer renovering af almene boliger.

Et underkantsskøn er, at de tre tiltag i alt vil kunne skabe 49.000 job.

Som figuren viser, vil det give en beskæftigelseseffekt, der svarer til mindst 26.500 job, hvis man udbetaler de indefrosne feriepenge til danskerne. Kontanterne vil sætte gang i forbruget, der igen vil skabe beskæftigelse.

Skatteministeriet regner med at skulle betale 14 mia. kr. i for meget betalt boligskat tilbage fra midten af næste år. En fremrykning af denne tilbagebetaling vil også kunne stimulere forbruget. Omregnet til beskæftigelse svarer det til mindst 4.900 job.

Endelig kan man sætte projekter, der allerede ligger klar til at blive forløst i Landsbyggefonden, i gang. Omregnet til beskæftigelse svarer det til 17.600 job.

De tre tiltag kan give et overskud på den offentlige saldo på mindst 67,5 mia. kr.

Omtalt af Berlingske den 23. april 2020