Videregående uddannelse

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen - AE's beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser, at der er milliongevinster af at tage en uddannelse - endvidere viser det sig, at personer med en uddannelse i gennemsnit har 10 års længere fuldtidsbeskæftigelse end ufaglærte.

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, og det igen begynder at gå fremad på det danske ar-bejdsmarked, kommer der til at mangle hænder. Manglen på arbejdskraft vil dog kun gælde den uddannede arbejdskraft.

En stor del af de ufaglærte job, der under krisen er gået tabt, vil ikke komme tilbage, når udviklingen på arbejdsmarkedet vender. Det betyder, at mange af de personer, der i dag er ufaglærte, kan få mærkbare problemer med at finde job på fremtidens arbejdsmarked.

Det at give folk en uddannelse er en meget sikker vej til øget velstand. Ikke kun for den enkelte, men også for samfundet. Uddannelse giver bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere lønninger gennem en større produktivitet.

Uddannelse gør danskere til millionærer
Der er stor forskel på, hvor meget danskerne tjener gennem livet. Alt afhængig af, hvilken uddannelse der er tale om, varierer den gennemsnitlige disponible livsindkomst fra 9 til 21 mio. kr., når der måles frem til 80-års alderen.

Indkomsten gennem livet afhænger af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Personer, der har en dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, har lavere livsindkomst sammenlignet med personer, der er i beskæftigelse.

Beregninger viser ligeledes, at ufaglærte i gennemsnit har 10 års mindre fuldtidsbeskæftigelse i løbet af et helt liv sammenlignet med personer, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Det ”beskæftigelsestab”, der sker under uddannelsen, bliver mere end indhentet senere i livet blandt andet på grund af højere ugentlig arbejdstid (færre deltidsansatte), lavere risiko for ledighed og førtidspensionering samt af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Analysen viser, at erhvervsuddannelserne har de største beskæftigelsesgevinster, når det gælder det isolerede uddannelsesafkast. Mens gevinsten af en lægeuddannelse er lidt over 5 år eller 16 procent, så er gevinsten af en elektrikeruddannelse lidt over 7 år eller 23 procent.

Forklaringen er, at ufaglærte generelt har en meget dårlig arbejdsmarkedstilknytning, og beskæftigelsesgevinsten kommer af at hjælpe ufaglærte til et mere stabilt arbejdsliv. Mange ufaglærte er helt uden for arbejdsmarkedet, mens de, der er på arbejdsmarkedet, typisk har en meget høj ledighedsrisiko gennem hele livet.

Omtalt i Ugebrevet A4 d. 22. november 2010