Kontakt

Det danske klassesamfund

Dele af København stikker af, andre steder kradser krisen stadig

Der er stor forskel på indkomsterne mellem bydelene i København, og forskellen har været stigende efter krisen. De rigeste områder på Østerbro, Indre by og på Frederiksberg oplever stor indkomstfremgang, og de fattigste områder har samtidig haft stagnerende eller ligefrem faldende indkomster.

Indkomstbegrebet i analysen bygger på familiernes samlede indkomster, dvs. løn, indkomstoverførsler, formueindkomster mv., opgjort efter skat. Det er altså den disponible indkomst, der er udgangspunktet her, og indkomsterne er opgjort for hele familien korrigeret for stordriftsfordele, så indkomsterne kan sammenlignes uanset familiens størrelse.

De 10 rigeste sogne har alle haft en stor indkomstfremgang siden krisen på omkring 25-30 pct. målt realt. Den højeste fremgang er i Østervold Sogn, hvor indkomsterne er steget med 108.000 kr. realt siden krisen svarende til en relativ fremgang på næsten 40 pct.

Det fattigste sogn i København er Tingbjerg Sogn i Brønshøj, hvor indkomsten efter skat i gennemsnit er på knap 150.000 kr. Herefter følger Tagensbo Sogn og Kingo-Samuel Sogn, der er beliggende på ydre Nørrebro og Nordvest i området omkring Mjølnerparken og Bispebjerg.

Halvdelen af de ti fattigste sogne har haft en real indkomstfremgang siden 2009 på under 5 pct. Og de resterende har haft en fremgang på mellem 5-10 pct. Det er væsentligt mindre end de ti rigeste sogne, der har haft en indkomstfremgang på 25-30 pct. i samme periode. Særligt det fattigste sogn, Tingbjerg, skiller sig ud med et realt fald i indkomsten siden 2009.

Dermed ser vi et billede af en polariseret hovedstad, hvor de rigeste områder stikker af, mens de fattigste sakker agterud.

Omtalt af Berlingske d. 14. januar 2018