Unge uden job og uddannelse

De unge ledige fra 90’erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge, der var langtidsledige i 90'erne, har helt frem til i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der ikke var ledige - det kan blandt andet ses ved, at dem der var ledige har et lønefterslæb på omkring 50-60000 kroner årligt og langt flere står stadig uden for arbejdsmarkedet.

I takt med stigningen i den generelle ledighed de seneste år er de unge blevet særlig hårdt ramt. I midten af 2008 var ledigheden blandt unge under 30 år på ca. 6 procent, mens den i dag er næsten fordoblet til et niveau omkring godt 11 pct. Der er således meget der tyder på, at ungdomsarbejdsløsheden i dag har nået det historisk høje niveau fra 1990'erne.

Ny analyse fra AE undersøger, hvordan det gik de ungdomsarbejdsløse fra 1990'erne, deres arbejdsmarkedstilknytning og lønefterslæb.

I 1994 var der godt 660.000 unge under 30 år, der ikke var i gang med en uddannelse, hvoraf godt 7 procent var langtidsledige, dvs. ledige i mindst 80 procent af året. AE's analyse undersøger de unges arbejdsmarkedstilknytning 5, 10 og 15 år efter 1994.

Omkring to-tredjedele af de ungdomsarbejdsløse fra 1994 var i beskæftigelse i de efterfølgende år helt frem til i dag. Dermed er der tale om en underbeskæftigelse på mellem 5 og 7 procentpoint.

Fra 1999 og frem til 2004 kom lidt flere af de ”ungdomsarbejdsløse” i beskæftigelse, men i 2009, dvs. 15 år efter de unge var ramt af ledighed, er der stadig markant forskel på de, der var ”ungdomsarbejdsløse”, og dem, der ikke var.

Faktisk er forskellen mellem grupperne øget. Omregnet til relativ forskel mellem grupperne er der tale om, at beskæftigelsen for de ”ungdomsarbejdsløse” er på cirka 90 procent af beskæftigelsen for dem, der ikke var ledige.

Andelen af de ”ungdomsarbejdsløse”, der også er ledige i 1999, er 2,5 gange større end andelen blandt dem, der ikke var ledige. Selv 15 år efter, dvs. helt frem til i dag, er 5,3 procent af de ”ungdomsarbejdsløse” i 1994 også ledige, mens andelen af ledige, blandt dem, der ikke var ungdomsledige er 3 procent.

Således er der tale om, at ledigheden for de tidligere ungdomsarbejdsløse næsten er dobbelt så høj i 2009, 15 år efter. Tallene svarer til, at de ungdomsarbejdsløse i generationen fra 1994 har en merledighed 15 år efter på 177 procent.

En anden væsentlig forskel mellem de ungdomsarbejdsløse og dem, der gik fri af den høje ledighed, er at langt flere i dag står midlertidigt uden for arbejdsstyrken som fx i aktivering.

Her der næsten tale om, at dobbelt så mange af de, der var ungdomsledige, i dag står midlertidigt uden for arbejdsstyrken. I 2009, dvs. 15 år efter de unge var ledige, er 5 procent af ungdomsarbejdsløse midlertidigt uden for arbejdsstyrken, mens det drejer sig om 2,8 procent for dem, der ikke var ledige.

Ungdomsarbejdsløshed kan mærkes på den fremtidige løn
De unge, der var langtidsledige i 1994, tjener fem år efter i gennemsnit knap 16 procent mindre om året end dem, der ikke var ledige målt på årslønnen, når der kun ses på dem, der ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Målt på lønnen i 2004, dvs. ti år senere, er lønefterslæbet 15 procent, mens den ligger på knap 14 procent i 2009. Dem, der var hårdt ramt af den store ungdomsarbejdsløshed, tjener således systematisk mindre end dem, der ikke var ledige både fem, ti og 15 år efter de oplevede ledigheden.

De unge, der var langtidsledige i 1994, har i gennemsnit et efterslæb på 15 procent i 1999 og 13 procent i 2009 sammenlignet med dem, der ikke var ledige. Ser man på lønforskellen i kroner og ører, er der tale om et efterslæb på lidt over 56.000 kr. (2012-priser) blandt dem, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens efterslæbet er knap 50.000 kr. (2012-priser) for dem, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Årsagen til lønefterslæbet, selv mange år efter de unge oplevede ungdomsledigheden, er, at de unge på et meget kritisk tidspunkt i deres arbejdsliv er gået glip af vigtig erfaring. Det er alfa omega for unge at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet således, at man kommer med på vognen og får joberfaring fra starten. Den lavere løn kan både forklares ved en lavere arbejdsmarkedserfaring, men den kan også forklares ved, at de unge måske har måttet acceptere et arbejde til en lavere løn.

Ungdomsarbejdsløshed kan i værste fald koste 1-2 mio. i tabt livsindkomst
Det er bemærkelsesværdigt, at der selv 15 år efter, at de unge var langtidsledige, er tale om så signifikante lønefterslæb, når der tages højde for både arbejdstid og uddannelsesniveau.

Hvis lønefterslæbet gælder gennem hele livet, så koster det at have oplevet langtidsungdomsarbejdsløshed et sted mellem 1 og 2 mio. kr. i tabt livsindkomst fra 30 til 80-års alderen – både når det gælder livsindkomsten før og efter skat.

Historien skræmmer
Med analysens resultater in mente må historien siges at skræmme. Lige nu er der knap 50.000 unge ledige. En del af denne gruppe vil have så svært ved at finde ud af arbejdsløsheden igen, at de vil blive langtidsledige.

Frygten er, at en del af denne generation vil være mærket af ungdomsarbejdsløsheden en stor del af deres arbejdsliv på samme måde, som dem i 1990’erne havnede i massiv ungdomsarbejdsløshed.

Risikoen er, at den strukturelle beskæftigelse vil falde, og dermed at en del af de unge, der nu er ledige, aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet igen. Og selv for dem, der kommer ind på arbejdsmarkedet igen, så har ledigheden gjort, at de sandsynligvis i mange år frem vil opleve et lønmæssigt efterslæb. Det er derfor vigtigt, at der kommer fremgang i beskæftigelsen igen.

På det lidt længere sigt er vejen til vækst uddannelse til langt flere, da uddannelse er en sikker vej til øget velstand og større job-chancer. Ingen unge have lov til at være gå passivt ledige, hvis de ikke har en uddannelse. Ganske vidst rammer den økonomiske krise bredt, så det er ingen garanti at have en uddannelse, men chancerne for at få et arbejde, er markant større med en uddannelse på hånden, da det især er ufaglærte jobs, der er svære at få.

Under krisen er det især ufaglærte jobs, der er forsvundet, og mange af dem kommer ikke tilbage. Når økonomien er kommet i gang igen, er det især uddannet arbejdskraft, der er brug for.

En vej til at hjælpe de nyuddannede, der netop nu har svært ved at finde arbejde og samtidig øge uddannelsesniveauet er at satse mere efteruddannelse og opkvalificering til dem, der allerede er i arbejde. Dette kan eventuelt ske via jobrotation, så uddannede uden job kan få erfaring på arbejdsmarkedet imens andre tager en efteruddannelse.

Omtalt i Metroxpress 18. januar 2012.