Kontakt

Danmarks skattetryk ligger ikke i toppen, men i midten

Det er en myte, at Danmark har ét af de allerhøjeste skattetryk i den vestlige verden. Sammenligner vi os med de øvrige vesteuropæiske lande, ligger vi snarere i midten. Myten skyldes, at de mest anvendte opgørelser dybest set sammenligner usammenlignelige tal.

Skattetrykket måler, hvor meget den offentlige sektor koster af vores samlede velstand. Det bliver tit fremført, at Danmark ligger helt i top. Det skyldes OECD’s helt simple opgørelser, hvor de rå tal for landenes samlede skatteindtægter sættes i forhold til hvert lands bruttonationalprodukt (BNP). De rå og usammenlignelige opgørelser får imidlertid Danmarks skattetryk til at se kunstigt højt ud. Det er der to grunde til:

For det første er en stor del af de danske skatter penge, der flyttes mellem offentlige kasser som skat på sociale overførsler. Det skal man rense for, for i udlandet er sociale overførsler i højere grad skattefri.

For det andet er det misvisende at opgøre skattetrykket i procent af bruttonationalproduktet (BNP), da det ikke medregner danskernes indkomst fra udlandet.

Hvis man korrigerer skattetrykket, så tallene bliver sammenlignelige, ligger Danmark nr. 6 blandt de 18 lande i Vesteuropa, når vi målet skattetrykket.

En ekstra detalje er, at BNP og indkomst fra udlandet er opgjort i priser efter moms og afgifter. Cepos har tidligere hævdet, at Danmark ville ligge i toppen, hvis man opgjorde den samlede indkomst i priser før moms og afgifter. Det er forkert. Når man korrigerer for det forhold, så får det faktisk det danske skattetryk til at falde ned på en 7. plads.

Danmark ligger på en 6. plads, hvis man ser på sammenlignelige tal
Lad os starte med at se nærmere på de to forhold, som får Danmarks skattetryk til at se kunstigt højt ud i OECD’s opgørelser.

For det første medregner OECD alle skatter ud fra en antagelse om, at de enkelte lande har indrettet deres skattesystem på nogenlunde samme måde. Det giver et fint billede for mange lande – men ikke for Danmark. Det danske skattesystem skiller sig nemlig ud på et afgørende punkt: Vi beskatter overførselsindkomster.

I de fleste vestlige lande er overførselsindkomster såsom pension og dagpenge lavere end i Danmark, men til gengæld betaler man ingen eller kun lidt i skat af ens overførselsindkomst. Sådan er det som bekendt ikke i Danmark. Her betaler folkepensionister og andre overførselsmodtagere skat efter de samme regler som alle andre. Den skat tæller OECD med i skattetrykket, til trods for, at skatten på overførselsindkomster ikke er penge, der skifter hænder mellem borgerne og det offentlige. Det er penge, der bliver flyttet fra den ene kasse i det offentlige til den anden.

Når man måler, hvor meget borgerne i forskellige lande betaler for velfærdssamfundet, skal man kun medregne penge, der skifter hænder mellem borgerne og det offentlige. Derfor er man nødt til at se bort fra skatten på overførselsindkomster, hvis man vil have et godt billede af, hvor Danmark ligger internationalt.

For det andet følger OECD’s rå opgørelser en gammel tradition, hvor man opgør skatterne i procent af bruttonationalproduktet (BNP). Bruttonationalproduktet måler den samlede produktion i et land. Men skattetrykket bliver brugt som et mål for, hvor meget skatterne fylder af vores indkomst eller velstand – ikke hvor meget skatterne fylder af produktionen. Ikke desto mindre gav det god mening at opgøre skattetrykket i procent af BNP, dengang de vestlige lande fik næsten hele deres indkomst fra produktion inden for landets grænser. For dengang svarede BNP stort set til den samlede indkomst – kaldet bruttonationalindkomsten (BNI).

Indtil for bare 20 år siden var produktionen i Danmark (altså BNP) stort set lig med danskernes indkomst (BNI). Men det er det ikke længere. For i takt med globaliseringen får vi mere og mere af vores indkomst fra udlandet, fx fordi en stor del af vores pensionsopsparinger er placeret i udenlandske firmaer. Det var en nørdet teknikalitet for 20 år siden, men i dag har det stor betydning for vores velstand. Det skal man tage med, når man opgør skattetrykket, og derfor skal man opgøre det i procent af BNI.

Hvis man opgør skattetrykket uden skatten på sociale ydelser og bruger BNI, ligger Danmarks skattetryk på en 6. plads blandt 18 vesteuropæiske lande. Vi ligger fx efter lande som Østrig og Italien og lige foran Sverige og Finland.

Modargument bringer Danmark endnu længere ned af listen
De fleste økonomer er enige i de ovenstående pointer. Det er standardpensum på økonomistudierne og ikke noget, der afføder de store kontroverser. Men højrefløjen svarer som regel, at Danmark til gengæld ryger op ad listen igen, hvis man regner BNP eller BNI i før-moms-priser.

Det har Cepos fx fremført som svar på en tidligere AE-analyse af skattetrykket. Hvis man regnede i før-moms-priser, ville det ifølge Cepos give en væsentlig modgående korrektion, som ville nulstille effekten af de to korrektioner ovenfor.

Men i virkeligheden er det lige omvendt. Hvis man regner BNI i før-moms-priser, ryger Danmark nemlig ned på en 7. plads blandt de 18 vesteuropæiske lande. Det fremgår af figur 1. Det skyldes, at vi bliver overhalet af Sverige, hvor afgifterne fylder mere end herhjemme.

Drop myten om det høje danske skattetryk
Hvor højt skattetrykket skal være, er i høj grad et politisk spørgsmål, og det er helt legitimt at mene, at det danske skattetryk er for højt. Men lad os få én ting på det rene: Det danske skattetryk er ikke i toppen, når vi sammenligner os med de andre lande Vesteuropa. Her ligger vi snarere i midten.

Det er med andre ord en myte, at Danmarks skattetryk skulle ligge i den helt høje ende internationalt. Og det argument, højrefløjen som regel fremfører for, at vi alligevel er i toppen, bringer faktisk kun Danmark længere ned af listen.

Bragt på A4 medier d. 30. oktober 2019