Kontakt

Arbejdsløshed / Ledighed

Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige

Danmark er blandt de lande, hvor flest er i arbejde, hvor færrest er ledige i lang tid, og hvor flest arbejdsløse kommer i job. At det danske arbejdsmarked performer så godt, skyldes især vores flexicurity-model. De senere år har man dog svækket modellen ved at skære i dagpengene og spare på beskæftigelsesindsatsen.

Det danske arbejdsmarked er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut bedste til at få arbejdsløse i arbejde. Derfor er Danmark også blandt de lande i EU med færrest langtidsledige.

Andelen af arbejdsløse i Danmark, som er langtidsledige, er blandt de absolut laveste i hele EU. Det viser tal fra det europæiske statistikkontor, Eurostat. Omkring 19 procent af de arbejdsløse i Danmark er langtidsledige, hvilket vil sige, at de har været arbejdsløse i mindst et år.

I antal svarer langtidsledigheden herhjemme til ca. 30.000 personer, og målt i procent af hele arbejdsstyrken udgør langtidsledigheden kun ca. 1 procent.

Selv Tyskland, som med deres Hartz-reformer i nullerne ofte fremhæves som et foregangsland i forhold til at bekæmpe arbejdsløshed, har en mere end dobbelt så høj andel af langtidsledige som Danmark.

Årsagen til, at vi klarer os så godt, er i høj grad vores flexicuritymodel. Modellen indebærer, at man let kan blive fyret, men samtidig sikrer fleksibiliteten flere jobåbninger. Samtidig er der spændt et sikkerhedsnet ud under de arbejdsløse i form af arbejdsløshedsdagpenge kombineret med en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flexicuritymodellen har tjent os godt, men desværre er den blevet svækket mærkbart de sidste mange år. Regeringen har besluttet at spare 1 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen i 2020, og over de senere år er dagpengenes dækningsgrad blevet dårligere. Lønmodtagerne får altså dækket en stadigt mindre andel af deres lønindkomst i tilfælde af arbejdsløshed. For en LO-arbejder dækkede dagpengene således 62,5 procent af lønnen i 1994. I 2025 vil dækningsgraden være faldet til cirka 50 procent.

Samtidig har man forkortet dagpengeperioden. Godt nok har man indført en mere fleksibel genoptjening af retten til dagpenge, end dagpengereformen fra 2010 oprindeligt lagde op til, men alligevel står man i dag tilbage med et dagpengesystem, hvor der iflg. Dagpengekommissionen årligt vil være ca. 7.000 personer, som vil falde gennem dagpengesystemet. Lønmodtagernes forsikring mod arbejdsløshed er blevet markant dårligere. I 2010 så vi, at der kom  fratrædelsesgodtgørelser ind i overenskomsterne på industriens område.

Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at file for meget i sikkerhedsnettet, for det vil gå ud over fleksibiliteten på vores arbejdsmarked. Og det vil være en ulempe for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Omtalt af Ekstra Bladet d. 27. april 2019.