Kontakt

International økonomi

Danmark er blandt de 5 mest velstående lande i OECD

Danmark er blandt de 5 mest velstående økonomier i OECD. Hvis vi skal bevare vores flotte velstandsplacering, skal vi øge produktivitetsvæksten, som historisk har været vores vigtigste kilde til velstand.

Danmark har haft en lang og besværlig vej ud af krisen. Danmark er imidlertid ikke raslet ned af velstandsranglisterne.

Målt ved nettonationalindkomsten (NNI), ligger Danmark på en 5. plads over de mest velstående økonomier i OECD. Det er den målestok OECD anbefaler at benytte, når man skal sammenligne velstand mellem lande. Samme målestok bruger de økonomiske vismænd i deres produktivitetsrapporter

De få lande, der er mere velstående end Danmark omfatter Norge, som har en stor olieproduktion og lande med en stor finansiel sektor.

Hvis Danmark skal holde sin flotte placering, skal vi øge produktivitetsvæksten, som historisk har været vores vigtigste kilde til velstand.

Omtalt af Finans.dk d. 30. december 2019