Kontakt
Børn bor i opdelte nabolag
Børn i Danmark bor i høj grad i områder, hvor naboernes sociale baggrund ligner deres egen. Især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, møder mange sociale kopier af sig selv i lokalområdet og har kun få naboer fra helt andre lag i samfundet.
Halvdelen af overklassebørnenes naboer er selv fra overklassen eller den højere middelklasse. Det er en meget høj overrepræsentation i forhold til hele befolkningen, hvor kun omkring 20 pct. tilhører de to klasser. Næsten 70 pct. af naboer til børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, er fra arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. Der er en stærk overrepræsentation af naboer fra klassen uden for arbejdsmarkedet.
I skolerne ser vi samme opdeling gå igen. At der er en knap så blandet elevsammensætning, har betydning for den sociale mobilitet. Socialt blandede skoler skaber en klassekammerateffekt, hvor de uddannelsesvante løfter de knap så uddannelsesvante op.
En af grundene til den skæve opdeling, når vi ser på naboer og på skoleklasser, er, at forskellige boligformer ikke er blandet nok. Knap 55,1 pct. børn af klassen uden for arbejdsmarkedet og 18,5 pct. af arbejderklassen bor i en almen bolig, mens nærmest ingen fra overklassen eller den højere middelklasse bor alment.
Hvis den førte boligpolitik medfører, at de almene boliger ikke bliver blandet med f.eks. ejerboliger, så får klasserne svært ved at blive mere blandede i nabolaget.
De sociale klasser i Danmark – især i toppen og bunden – lukker sig om sig selv. Det er problematisk for den gensidige forståelse på tværs af skel i samfundet, og det betyder, at vi risikerer at gå glip af den positive klassekammeratseffekt, som opstår i blandede skoleklasser.
Omtalt i Ugebrevet A4 d. 17. april 2019.
