Kontakt

Finanslov

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Afskaffes arveafgiften vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. Ud af den samlede skattelettelse vil næsten halvdelen gå til arvinger i Region Hovedstaden. Den mindste del vil gå til Region Nordjylland, hvor arvingerne i alt får 189 mio. kr. fra lavere arveafgift.

Hvis man helt afskaffer arveafgiften for den del af formuen, som ikke er i familieejede virksomheder, vil det være en skattelettelse for arvingerne på omkring 3 mia. kr.

Ud af den samlede skattelettelse på 3 mia. kr. går knap 1,4 mia. kr. alene til Region Hovedstaden. Det er altså halvdelen af det samlede provenu som går til arvinger bosat i Region Hovedstaden.

Kommunalt er der også store forskelle. Arvinger bosat i Gentofte vil i gennemsnit få en skattelettelse på 251.000 kr. Også arvinger bosat i Hillerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kan se frem til skattelettelser på over 170.000 kr. pr. arving.

Kort kunne ikke indlæses
Segmenter kunne ikke indlæses

Den laveste gevinst er for arvingerne i Skive, hvor hver arving i gennemsnit får 28.500 kr. i gevinst ved at afskaffe arveafgiften. Gevinsten pr. arving i Gentofte kommune er altså ni gange så stor som gevinsten pr. arving bosat i Skive kommune.

Generelt kan arvinger bosat i Lolland-Falster, Bornholm, Nordjylland og sydvest Jylland se frem til de mindste gevinster, mens Nordsjælland får de største gevinster.

Omtalt af DR d. 9. august 2018