Kontakt

Beskæftigelse

37.500 offentligt ansatte skiller regeringspartierne

Venstre, Liberal Alliance og Konservative går til valg på hver deres plan for, hvor meget det offentlige forbrug skal stige frem mod 2025. Internt i regeringspartierne er der en uenighed på hele 37.500 offentligt ansatte.

VLAK-regeringen har hidtil fulgt en plan om, at det offentlige forbrug skal stige med gennemsnitligt 0,4 pct. om året frem mod 2025. Det fremgår bl.a. af det Konvergensprogram, som regeringen har fremlagt i april.

Venstre har i valgkampen fremsat et såkaldt ”velfærdsløfte” om, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk, dvs. stige med ca. 0,65 pct. hvert år. Det kræver ifølge Finansministeriets beregninger, at den offentlige beskæftigelse stiger med 2.000 personer frem mod 2025.

Samtidig har Liberal Alliance fremsat en plan om, at det offentlige forbrug skal reduceres med 0,2 pct. om året. Det kræver ifølge Finansministeriet, at den offentlige beskæftigelse falder med 29.000 fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til ca. 35.500 personer, idet ikke alle offentligt ansatte arbejder fuld tid.

Dermed er der 37.500 offentligt ansatte, der skiller regeringspartierne.

Omtalt af BT d. 12. maj 2019