Kontakt

Det danske klassesamfund

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

Over de sidste 10 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 30 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle andre har oplevet et fald i kroner og øre. I Dan-mark sidder den ene procent med de største formuer på 23 pct. af alle formuer

Nettoformuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne i Danmark. De personer med de 10 pct. højeste formuer har i gennemsnit 3,7 mio. kr. De personer med de 10 pct. laveste nettoformuer en nettogæld på næsten 700.000 kr.

Det er kun de 30 pct. med de største formuer i Danmark, der har oplevet en fremgang over de sidste 10 år. De 10 pct. med de laveste nettoformuer har en øget deres gæld med mere end 270.000 kr. i gennemsnit, hvor de 10 pct. med de største formuer har øget deres nettoformuer med knap 625.000 kr.

Den rigeste procents andel af den samlede nettoformue er steget fra knap 18 pct. i 2004 til over 23 pct. i 2014. De 90 pct. af befolkningen, som ikke er blandt de 10 procent med de største nettoformuer, har oplevet et fald i deres andel af den samlede nettoformuemasse.

Ser man på den rigeste procent i USA, så har de 34 pct. af formuerne, hvor de i Europa har omkring 24 pct. i år 2010.

Omtalt af Ugebrevet A4 d. 8. februar 2017